CC BY
96
КУЛЬТУРА И КУЛЬТУРНЫЕ СВЯЗИ
UDC 008:316.42
Lars P. Poulsen-Hansen
selvständig forsker
FORBINDELSERNE MELLEM DANMARK OG RUSLAND
For citater: Lars P. Poulsen-Hansen. Forbindelserne mellem Danmark og Rusland. Scandinavian Philology, 2018, t. 16, ud. 1, ss. 169-187. https://doi. org/10.21638/11701/spbu21.2018.112
Artiklen handler om forbindelserne mellem Danmark og Rusland i de seneste tusind ar. Der gives eksempler pa den tidlige felles historie i Vikingetiden, de dynastiske forbindelser mellem de to lande, de diplomatiske forbindelser fra Kobenhavnstraktaten af 1493 og frem med s^rlig v^gt pa Danmarks og Ruslands alliance mod Sverige under Den Store Nordiske Krig. Artiklen behandler ogsa eksempler pa danskere i russisk tjeneste som Eberhard Isbrand Ides, Vitus Bering og C. A. Koefoed. Der fortelles om de danske kunstnere Vigilius Erichsen og Laurits Tuxen, om prinsesse Dagmar, der blev kejserinde Marija Fjodorovna, om Thor Lange og de tre andre klassiske danske filologer og deres virke i Rusland, om dansk-russisk samvirke pa landbrugsomradet og det danske bidrag til den russiske smorproduktion i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. arhundred og endelig om "den lange befrielse" af Bornholm 1945-46. Artiklen behandler og sammenligner kultur og sociale koder, og forklarer om trosforhold og om, hvordan forskelle i konfession spiller ind i dynastiske, diplomatiske og andre relationer mellem Rusland og Danmark. Yderligere g0r artiklen opm^rksom pa hidtil ubelyste eller underbelyste forskningsomrader vedr0rende russisk-danske forbindelser, den felles historie, samt videns- og kulturudveksling.
Nogleord: Danmark, Rusland, kulturforbindelser, K0benhavnstraktaten af 1493.
862 — INDKALDELSE AF VAR^GERNE
I den bldste russiske kr0nike "Beretningen om de forgangne ar", ogsa kaldet Nestorkr0niken efter dens formentlige ophavsmand, fortblies der f0lgende under aret 6370 (862):
"I äret 6370 jog de varagerne bort over havet og gav dem ikke skat. De begyndte at herske over sig selv, men der var ingen ret blandt dem, og stegt rejste sig mod stegt; der var fejder blandt dem, og de begyndte at f0re krig indbyrdes. De sagde til hverandre: "Vi vil s0ge os en fyrste, som kan herske over os og d0mme ret." Og de drog over havet til vara-gerne, til rus'; thi säledes kaldes disse varager: rus', — ligesom andre kaldes sveer, atter andre normanner, angler, atter andre gottendere, — säledes ogsä disse. Cud, slovener og krivicer og vepser sagde til rus': "Vort land er stort og frugtbart, men der er ingen orden i det. Kom I da og v^r konger og hersk over os!" Og de valgte tre br0dre med deres stegter, og de tog hele rus' med sig og kom. Den «ldste, Rjurik, slog sig ned i Novgorod; den anden, Sineus, ved Beloozero, og den tredje, Truvor, i Izborsk."
Det er den säkaldte legende om indkaldelsen af varagerne. I sin tid mente man, at de grundlagde den russiske stat, og derfor blev der i 1862 rejst et mindesm^rke for Ruslands tusindärs historie i Novgorods Kreml, hvor det stadig stär.
Men som professor Gunnar Svane skriver i sin overs^ttelse af Ne-storkr0niken (1983): "Naturligvis har de skandinaviske vikinger ikke grundlagt det Russiske Rige i den forstand, at de skabte noget, som ikke eksisterede i forvejen. De russiske stammeforbund, h0vdinged0mmer eller hvad man mätte foretrakke at kalde dem, eksisterede, f0r vikin-gerne kom, mäske i flere ärhundreder."
Men der er ingen tvivl om, at vikingerne var i Rusland. Langs hele "vejen fra varagerne til grakerne" fra Ladoga-s0en i nord til Sortehavet i syd efterlod vikingerne sig materielle spor i form af brugsgenstande og smykker, ja endog runeindskrifter. Men der er endnu ikke fundet et vi-kingeskib i Rusland. Den danske vikingetidsekspert, professor MSO S0-ren Sindb^k, har henledt opm^rksomheden pä, at de russiske fund af planker og nagler snarere er rester af steder, og mener derfor, at vikingerne om sommeren transporterede deres varer pä skibe til Novgorod og om vinteren fragtede dem videre pä steder ad de isbelagte floder til et omladningssted ved Dneprs sydlige l0b, hvorfra de blev transporteret videre til Konstantinopel — og omvendt.
S0ren Sindb^k har senest stäet bag opdagelsen af ringborgen ved Lellinge vest for K0ge. Det kan passende minde en om, at der i Rusland ikke er fundet nogen ringborge a la de nu fem danske, som alle menes
opfort i 980'erne. Rusland har i 0vrigt heller ikke noget, der svarer til Jellingestenen.
DE DYNASTISKE FORBINDELSER I MIDDELALDEREN
Kong Valdemar den Store (1131-82, konge af Danmark fra 1157) fik sit navn fra sin mor Ingeborgs farfar, storfyrsten i Kijev fra 1113, Vladimir Monomakh (1053-1125). Vladimir betyder "verdenshersker". Hans navn er i dag mest kendt for det ber0mte citat fra Aleksandr Pusjkins tragedie "Boris Godunov", hvor denne i en scene i Kreml til sidst udbry-der "Ах, тяжела ты, шапка Мономаха". Ingeborg var datter af Mstislav Vladimirovitj, Monomakhs «ldste s0n (d0d 1132) og den svenske prin-sesse Christina. Hun var gift med Knud Lavard, der blev myrdet pä vej til julegilde i Roskilde i januar 1131 ved Haraldsted, og otte dage efter mordet f0dte hun deres s0n, som kom til at hedde Valdemar. Mo-nomakhs hustru var Gytha, der var datter af den sidste angelsaksiske konge, Harald Godvinson (1022-66). De havde indgäet «gteskab under aktiv medvirken af den danske konge Svend Estrids0n, hvis mor, Estrid, var gift ikke alene med hans far Ulv Jarl, men ogsä med en ukendt rus-sisk fyrste, som Adam af Bremen, der d0de efter 1075, kalder "en russisk konge" i sit v^rk "De hamburgske «rkebispers historie."
I et russisk v^rk fra 1970 om de historiske forbindelser mellem Skandinavien og Rusland "Исторические связи Скандинавии и России" skriver M. B. Sverdlov i sit bidrag «Дания и Русь в XI в.» f0lgende: "... Kildernes oplysninger viser klart, at der i det 11. ärhundred var stabile og forskelligartede kontakter mellem Danmark og Rusland. ^gteskabet mellem Estrid og en ukendt s0n af Vladimir (den Hellige) skulle v^re til politisk gavn for begge parter. Rusland holdt sig ikke uden for de begivenheder, der skete i Danmark. Fra Danmark til Rusland kom der sikkert hirdm^nd for at lade sig hverve til tjeneste hos kijevfyrsterne. Og endelig var der i det 11. ärhundred permanente handelsforbindelser mellem de to lande" [Sverdlov, 1970, s. 88].
K0BENHAVNSTRAKTATEN AF 1493
Den 8. november 1493 blev der indgäet den f0rste i en serie af dansk-russiske venskabstraktater. Dermed blev der etableret diplomatiske for-bindelser mellem Danmark og Rusland. Traktatens russiske original findes desv^rre ikke pä Rigsarkivet og heller ikke i de russiske arkiver,
men kun i en senere kopi fra 1516 i anledning af fornyelsen af traktaten. Det er «rgerligt, fordi vi sä ikke kan se, hvilket segl Ivan III brugte fire ar for det segl fra 1497, der er det forste eksempel pä det russiske rigs-väben med dobbelt0rnen og rytteren med lanse. Det var en aftale "Om k«rlighed, venskab og forbund" mellem den danske kong Hans (14551513, konge af Danmark og Norge fra 1482 og af Sverige fra 1497) og storfyrsten af Moskva, Ivan III (1440-1505, storfyrste fra 1462). Ivan forpligtede sig til at hj«lpe Hans med at erobre Sverige, og Hans lovede at st0tte Ivan i hans kamp mod storfyrsten af Litauen. Parterne garante-rede fri handel for de russiske k0bm«nd i Danmark og for de danske i Rusland. 500-äret for traktaten blev fejret med udgivelsen af artikelsam-lingen "Danmark og Rusland i 500 är" (1996). Fra dansk side blev der udfoldet en bred diplomatisk aktivitet. Der forhandledes bl.a. om et «g-teskab mellem kong Hans' datter og Ivan III's s0n, og der forhandledes om forholdene til Finland og Sverige. Fra 1505 var der tale om nisten ärlige gesandtskabsrejser til Rusland. Gesandten var David Corran, vel nok den fornemste af den danske konges herolder. Et stort russisk ge-sandtskab deltog i Christian II's kroning i 1514, hvorefter forbundet af 1493 blev fornyet. Mikael Venge skriver i jubiteumsbogen [Danmark og Rusland i 500 är, 1996, s. 17], at David Corran i hele 1500-tallet var den mest erfarne og anvendte danske diplomat i forhandlingerne med Rusland, og at han var en skarp iagttager af russisk politik.
JAKOB ELFELDTS REJSE TIL RUSLAND I 1578
I 1562 havde Danmark og Rusland sluttet en traktat om venskab, men i l0bet af 1570'erne k0lnedes forholdet mellem de to lande stadig mere pä grund af udviklingen i Baltikum. Med henblik pä at bekrafte aftalen af 1562 og at genoprette tilfredsstillende forhold ved bl.a. at fä fastlagt grinsen mellem Rusland og Norge sendte det danske statsräd i foräret 1578 en dansk diplomatisk mission til Rusland under ledelse af rigsräd Jakob Ulfeldt (d. 1593). Ivan den Grusomme modtog ham i audiens i Aleksandrovskaja sloboda 112 km nord0st for Moskva. Ulfeldt skriver i sin Hodoeporicon Ruthenicum (Rejse til Rusland), der udkom i Frankfurt am Main i 1608 og blev publiceret pä dansk i "Kong Frederichs den Andens Kronicke" i 1680 i en overs«ttelse ved historikeren Peder Hansen Resen, som Knud Rasmussen udgav i 1978, og som kom i en ny overs«ttelse fra latin ved Richard Mott i 1993: "Dagen derpä,
som var Sankt Bartholom^ Dag, gik vi igen til Caren og fandt ham pä det s«dvanlige sted, ktedt i en gr0n helsilkes kjole, og hans s0n ktedt i r0dt. Da vi havde hilst dem, gik vi bort, efter at have tilbragt den korte tid hos dem med at s«tte os ned og rejse os igen. Vi begyndte igen pä at fremf0re vort «rinde, men det var med den st0rste vanskelighed. Det er nemlig ikke til at sige, hvor stor fare man sv«ver i, när man er iblandt dem, og hvor megen m0je og besv«r, vi havde af disse samtaler. — Hvor hovmodige disse barbarer ter sig, kan man se deraf, at alt hvad de selv siger, tror de selv er urokkelig sandt. Og hvad v«rre er, de täler ikke at blive sagt imod. Der er ingen orden i deres tale, de snakker l0s uden at tenke n«rmere over, hvad de siger, de taler i 0st og vest, som tankerne falder dem ind. De vil ikke h0re efter, hvad man siger, afbryder andre, när de taler, de ligesom "synger alting indvendig" (som det Graske ord-sprog siger), og regner kun med det, de selv kommer frem med. Og hvis man vil sige noget til dem, som de ikke bryder sig om, siger de, at det er urimeligt og ikke kommer sagen ved, og säledes tror de kun godt om sig selv og ringeagter andre, sä man med rette kan sige, at blandt de gode behandles jeg godt, men blandt de onde slet. Caren selv var hovmodig og stolt, hele tiden h«vede han 0jebrynene og pustede sig op, is«r när han h0rte sin titel blive n«vnt, sä det ord passer her, at som herren er, sä er hans tjenere. Thi de er snu, stivnakkede, afsindige, afsporede, for ikke at sige skaml0se, tilb0jelige til alt ondt, bruger magten i stedet for forstanden, og har — tro mig — taget afsked med alle dyder."
Men som resultat af forhandlingerne med tsaren og hans bojarer fulgte Ulfeldt ikke sin instruks og underskrev en aftale med Rusland, som var ugunstig for Danmark og da heller ikke blev godkendt af kongen ved hjemkomsten. Ulfeldt faldt i unäde og beskrev derefter sin rejse til Rusland for at retferdigg0re sin diplomatiske indsats. I bogen g0r han meget ud af de kirkelige ceremonier og folkelige skikke. Af s«rlig interesse er Ulfeldts iagttagelser af den 0konomiske tilstand i Ruslands vestlige og centrale regioner. I 2002 blev der i Moskva publiceret en meget flot videnskabelig udgave af Ulfeldts rejsebeskrivelse med forskellige till«g, for f0rste gang pä russisk [Ul'fel't, 2002]. Hans rejsebeskrivelse blev den f0rste danske beskrivelse af vores store nabo i 0st.
PORTR^TTET AF IVAN DEN GRUSOMME PÂ NATIONALMUSEET
Portrœttet er malet i russisk ikontradition o. 1630. Det er ikke stort — kun 34x37 cm. Det blev i 1677 forœret af tsar Fjodor Alek-sejevitj (1661-1682), tsar fra 1676, til den danske gesandt Frederik von Gabel. Men ifolge arkivalierne var der ikke noget portrœt blandt de officielle gaver til Gabel. Det kom til Kunstkammeret i 1677. Det er det eneste "portrœt" af Ivan den Grusomme, og det vendte for forste gang tilbage til Moskva i 2003-2004, hvor der var en stor udstilling af tidlige russiske portrœtter, de sâkaldte 'parsuny' (personer). Nu er det tilbage pa Nationalmuseet. Det er ikke altid, at portrœttets opholdssted angives i russiske publikationer, maske fordi det opfattes som lidt pinligt, at Rusland ikke selv ejer det portrœt.
Christian IV (ved rigsradet) og Boris Godunov (faktisk leder af landet under Fjodor Ivanovitj; tsar fra 1598) havde i 1590'erne en brev-veksling om grœnsedragningen i Finmarken. I 1599 sejlede Christian inkognito som generalkaptajn Christian Frederiksen til Vard0 i Nord-norge (lige nord for den nuvœrende grœnse mellem Norge og Rusland) og lœngere 0stpa fra midten af april til midten af juli 1599 for at hœvde dansk suverœnitet. [Se http://chr4.dk/index.php/konge-chr-4/chr-iv-rejse-til-nornorge].
"F0rste pinsedag 1599: Pinsefesten blev holdt med h0jtid pa vort skib mellem Kildin og Vard0. Det var en m0rk og meget kold dag og vinden var os imod. Vinden blœste op med sne, regn, tage og en bidende kulde. De fleste af os led af s0syge, gik til sengs og spiste intet. Kaptajnen holdt sig i ro i sin kahyt."
Disse dagbogsnotater er nedskrevet for fire hundred ar siden af en dansk herremand om bord i datidens bedste krigsskib, "Victor", i den dansk-norske marine. Som det fremgar af beretningen, ligger flagskibet "Victor" pa nordkysten af Rusland, lige 0st for mundingen af Kolafjorden. Krigsskibet sejler pa kurs mod Vard0. Personen, som bliver omtalt som kaptajn, er ingen ringere end den dansk-norske konge Christian den fjerde (1577-1648).
I l0bet af tre forars- og sommermaneder i 1599 ledede den unge dansk-norske konge Christian IV en dramatisk ekspedition nordover i sit langstrakte rige. Rejsen gik til Vard0 og derefter et stykke 0stover i Nordrusland. Bade i eftertiden og i sin samtid fremstod denne rejse som et meget dristigt projekt — maske blandt de mest farefulde ekspe-
ditioner, som nogen europ«isk monark havde begivet sig ud pä. Kongen sejlede til sit rige i nord med en orlogsfläde, som bestod af halvdelen af krigsskibene i datidens danske marine. De fleste skibe var udstyret med flere titals kanoner. Hensigten med togtet var at rense Hans Kongelige Majestets "stramme" for s0r0vere, fribyttere og andre, som sejlede nord om Vard0 uden at have betalt told eller indl0st besejlingspas. Over for s0magterne ville Christian IV demonstrere, at flädestyrke bet0d magten pä havet. Den danske armadas optraden pä den norske flanke for fire hundrede är siden var en kraftig markering overfor europ«iske stater af, hvem der havde overherred0mmet over havterritoriet i nord.
De otte krigsfart0jer lagde ud fra K0benhavn i midten af april og returnerede til hovedstaden i midten af juli 1599. Mange hundrede adels-m«nd, hofjunkere og s0folk deltog i denne gigantiske kystvagtopera-tion. Alene pä kongeskibet "Victor" kan man regne med en bes«tning pä mindst 200 mand. De dygtigste og mest erfarne skibskaptajner in-denfor marinen f0rte kommandoen pä de enkelte skibe. Flere af disse sad inde med tidligere erfaringer fra ekspeditioner til arktiske farvande. Fra rejsen til Nordishavet foreligger der i dag to rejseberetninger.
Begge dagb0ger giver interessante topografiske og etnografiske op-lysninger. Rejseskildringerne forteller om de stormfulde og ug«stfrie kystomräder, om m0de med samisk trolddom og russiske befalings-m«nd samt om natur, klima og levefod.
Uddrag fra disse beretninger er ofte gengivet eller citeret, med de er aldrig blevet udgivet i deres helhed i Danmark eller Norge.
I beretningerne fra togtet hedder det, at "Victor" passerede "Loppa hvor Finnmark begynder" den 10. maj. Nogle fä dage derefter rundede de Nordkap, og den 14. maj *kunne fart0jerne ankre op i Bussesun-det udenfor Vard0. Efter et kort ophold drog kongen herfra med tre af de st0rste skibe, "Victor", "Gideon" og "Raphael", videre 0stover. De fem resterende fart0jer skulle i mellemtiden patruljere i havomrädet uden for og rundt om Vard0. Langs kysten af Nordrusland h«vdede det dansk kystvagtopsyn sin suveranitet over farvandet ved at konfi-skere engelske handelsskibe og fiskefart0jer. Efter et kraftigt sammen-st0d med et undervandssk«r ved 0en Kildin (ud for indsejlingen til det nuv«rende Murmansk) mätte kongen og hans f0lge vende om. Mäske havde han tenkt sig at sejle längere 0st over. Pä hjemvejen var eskadren plaget af meget därligt og koldt vejr. Dagbogsforfatterne priser gud for, at han med sin "beskyttelse" bragte den sikkert fra verdens ende tilbage
til civilisationen. I de sidst indforte notater fra den 20. juli kan vi lœse folgende:
"0nske ved var sorejses slut: Nok har jeg plojet den skummende s0, nu priser jeg det t0rre. Matte gud s0rge for at jeg aldrig mere matte komme til s0s." Chr. IV 1599. Grœnsedragningen i Finmarken blev ikke endeligt l0st og var ogsa senere et problem mellem Danmark og Rusland.
Efterhanden flyttede navnlig pelshandelen 0stpa, og der etableredes en handelsplads ved Petjoraflodens udmunding i Det Nordlige Ishav noget syd for det sted, hvor Greenpeace i 2013 demonstrerede mod bo-reriggen Prirazlomnaja. Og i 1609 og 1610 drog s0officeren Jens Munk (1579-1628) pa togt mod Novaja Zemlja og indl0bet til Karahavet nord herfor. Hans oplysninger la bl.a. til grund for, at Christian IV i 1619 sam-men med de st0rste k0benhavnske k0bmœnd oprettede Det Petsoriske Kompagni for at opk0be pelsvœrk direkte ved fangstpladserne ved Pe-tjoraflodens munding og saledes undga russisk told og mellemhandel. Dette fors0g pa at omga den russiske stats interesser fremkaldte protester fra russisk side og f0rte til voldsomme begivenheder i de fjerntlig-gende ishavsegne [Christensen, 1996, s. 39].
DANSKE PRINSER OG RUSSISKE TSARD0TRE I 1600-TALLET.
DISKUTIONEN OM TROEN OG PEDER VON HAVEN
I 1601 0nskede tsar Boris Godunov at forny de dynastiske forbindelser og indgik en aftale med Christian IV om œgteskab mellem hans datter Ksenija og kongens bror Hans. Den 2. august 1602 sejlede prins Hans af sted mod Rusland i spidsen for et stort gesandtskab. I Moskva naede parterne ikke at diskutere sp0rgsmalet om Hans' antagelse af den ortodokse tro, f0r denne pludselig d0de den 28. oktober 1602. De var ellers blevet meget flot modtaget af russerne. Lederen af gesandt-skabet var rigsrad Axel Gyldenstjerne, fhv. statholder i Norge, og han citerede i sine dagbogsoptegnelser prins Hans' ord pa d0dslejet: "maa vel vœre, at Gud ikke vil have mig iblandt dette uchristen Folk, paa det at jeg ikke skulle forf0res til deres vrange Religion." [Christensen, 1996, s. 37]. Det mislykkede œgteskab afspejles i Pusjkins versedrama 'Boris Godunov' og Musorgskijs opera af samme navn. Ksenija sidder sorgfuld i tsarens gemakker og betragter et portrœt af sin trolovede: "Min hjerte Brudgom, min herlige Konges0n, ikke fik du mig, men den kolde Grav i fremmed Land. Kun dit Billede kan jeg kysse nu. Utrostelig er din lille
Ksenia, og evig rinder hendes Taarer for din Skyld." [Christensen, 1996, s. 34 (Georg Sarauws oversœttelse)].
"Kulminationen pâ œgteskabsforsogene mellem det danske og russiske hof indtraf i ârene 1643-45, da man provede at fâ et œgteskab i stand mellem den danske prins Valdemar Christian (1622-56), der var son af Christian IV og Kirsten Munk, og Irina Mikhajlovna, der var datter af den forste romanovtsar Mikhail Fjodorovitj. Kongen havde i begyndel-sen af 1641 fâet nys om, at der var russisk interesse for prinsen, og for at udnytte den opstâede mulighed blev Valdemar Christian i 1641 sendt til Rusland som gesandt sammen med rigsrâd Gregers Krabbe med henblik pâ at forny og uddybe venskabet med Rusland samt söge at gore en ende pâ grœnseproblemerne i Finmarken." [Christensen, 1996, s. 46]. Prinsen vendte hjem i sommeren 1642 — "tilsyneladende uden at œgteskabsmu-ligheden havde vœret berort i Moskva." Men i 1642-43 var flere russiske gesandtskaber i Kobenhavn at forhandle sig frem til et œgteskabstilbud, der bl.a. gik ud pâ, at prinsen og hans suite ville fâ fuld frihed i tros- og retssporgsmâl. "Nâr prinsen kom til Moskva, kunne det aftales, hvor der kunne anvises plads til at opfore en luthersk kirke til hans og hans folks brug. I sagens videre forlob skulle det vise sig fatalt, at kongen var gâet ind pâ, at den endelige œgteskabskontrakt forst skulle forhandles og ratificeres i Moskva efter den danske ambassades ankomst." [Christensen, 1996, s. 46]. En stor ambassade, medbringende mange dyre gaver, nâede frem til Moskva den 21. januar 1644. Allerede den 8. februar sendte patriark Josef pâ tsarens befaling bud til den danske prins med onske om, at denne ville konvertere til den ortodokse tro og lade sig gendobe. Fra dansk side blev dette hândfast afvist, og nu fulgte der over et ârs omstœndelige teologiske diskussioner mellem de russiske gejstlige og prinsens personlige prœst Mathias Welhawer, assisteret af en af de tyske prœster i Moskva. Sagen er behandlet af Svend Aage Christensen over flere sider i "Dansk-russiske forbindelser 1602-1658", Danmark og Rusland i 500 âr, s. 50-53, men hverken her eller andetsteds er der i vore dage gjort rede for, hvad trosstridighederne egentlig drejede sig om. Og ingen synes at have vœret opmœrksom pâ, at danskeren Peder von Haven (1715-1799) i sin anden bog om Rusland "Nye og forbedrede Efterrœtninger om Det russiske Rige" fra 1747 beretter meget om den russiske ortodokse kirke og isœr om forskellene mellem denne og den lutheranske tro. Desuden ligger der i Rigsarkivet mange uudforskede materialer om trosstridighederne, og der findes russiske publikationer
om dem. Peder von Haven udgav sin f0rste bog om Rusland "Reise udi Rusland" i 1743 med forord af selveste Ludvig Holberg. Her beskriver han sit ophold i landet i arene 1736-39 som sekretœr og prœst for den norske admiral Peter Bredal, der var 0verstbefalende over den azovske flade i russernes krig mod tyrkerne. Den udkom pa russisk i 2007 [Haven von P., 2007].
EBERHARD ISBRAND IDES (1657-1708) — REJSEN TIL KINA OG KORTET OVER RUSLAND
Eberhard Isbrand Ides var dansker, f0dt i Glückstadt, handlede pa Moskva fra 1677 og havde 1687-92 hjemme i den Tyske Forstad i Moskva, hvor han fik et nœrt forhold til tsar Peter. I 1692 blev han af tsaren opfordret til at drage til Kina for at finde ud af, om den kinesiske regering havde anerkendt Nertjinsk-traktaten af 1689 mellem Rusland og Kina, der som den f0rste aftale mellem de to riger fastlagde deres handels-mœssige og diplomatiske relationer. Det lykkedes dog ikke at fa fastlagt grœnsen mellem staterne. Den kinesiske kejser erklœrede, at han f0lte sig bundet af traktaten. Ides skildrede rejsen til Kina i en bog med ca. 30 kobberstik af mennesker, dyr, byer og landskaber "Den trearige rejse til Kina", der f0rst udkom pa hollandsk i Amsterdam i 1704 og siden pa engelsk (London 1706), tysk (Franckfurt 1707) og fransk (Amsterdam 1718). Af sœrlig interesse er hans kort over det russiske rige, der var en stœrkt rettet og suppleret udgave af Nicolaas Witsens Sibirienskort fra 1690'erne. Dette kort er gengivet i 500-arsbogen, men har aldrig vœret genoptrykt i sin fulde st0rrelse, hvilket det i h0j grad fortjener. Ides slog sig efter hjemkomsten pa skibsbyggeri, vabenproduktion og krudtfrem-stilling og var fra 1700 kommissœr for Admiralitetskollegiet (Skibsbyg-ningskontoret) i Arkhangelsk, fra 1704 ogsa forvalter af eksporttolden og if0lge Rasmus ^reboe (se nedenfor) Kgl. Dansk Commissarius i Arkhangelsk.
JUST JUELS GESANDTSKAB 1709-11 OG PETER DEN STORES BES0G I DANMARK I 1716
Kommand0r i den danske flade Just Juel (1664-1715) blev i 17091711 sendt til Rusland som envoyé extraordinaire med den primœre opgave at fortsœtte det gode samarbejde mellem Danmark og Rusland pa grundlag af unionen mellem Danmark og Rusland af 1699 og bl.a. unders0ge mulighederne for en sikring af samhandelen mellem de to
lande. Desuden skulle han finde ud af, hvordan tsaren og hans ministre forholdt sig til indgaelse af fred eller fortsœttelse af krigen, og samle sa mange oplysninger som muligt om Danmarks allierede i krigen mod Sverige. Resultaterne af sine sonderinger indberettede han til kongen, og sine oplevelser beskrev han i sine dagbogsoptegnelser, der blev udgi-vet i 1893 i K0benhavn (En Rejse til Rusland under Tsar Peter. Dagbogsoptegnelser af Viceadmiral Just Juel; findes pa russisk pa nettet under opslaget Юст Юль). Her kan man som i hans sekretœr Rasmus ^reboes Autobiografi (K0benhavn 1889; siderne om Rusland findes pa russisk pa nettet under opslaget Эребо) lœse mange pudsige episoder i deres omgang med tsar Peter den Store. De var saledes mange gange til fester med tsaren, hvor der blev drukket bravt. Om bord pa et fart0j kunne Juel ikke drikke mere og kravlede op i masten, men det kom tsaren for 0re, og han klatrede op til ham og tvang ham til at drikke fem pokaler, hvorefter Juel havde det st0rste besvœr med at komme ned igen. Om bord hos tsaren fik Rasmus ^reboe engang fire glas sekt af ham, hvorpa han blev en stum tolk.
Efter hjemkomsten oversatte Rasmus ^reboe "Sobornoe ulozhenie Alekseya Mikhailovicha 1649 goda" til dansk, forsynede den med 92 an-mœrkninger om russiske forhold og forœrede oversœttelsen i handskrif-ter til Kong Frederik IV og en rœkke af rigets fornemste mœnd. Det kongelige eksemplar er udgivet af Lars P. Poulsen-Hansen med titlen "Den Ryssiske Lov, oversat og kommenteret af Rasmus ^reboe 1721", Aarhus Universitetsforlag 2013. Det var den f0rste samlede oversœttelse af loven indtil den tyske og engelske oversœttelse i hhv. 1985 og 1988.
Den 3. juni 1716 undertegnede Frederik IV og Peter den Store en aftale i Altona om at gennemf0re en fœlles invasion af Sverige. De alli-eredes hovedstyrker skulle samles pa Sjœlland og sejle over 0resund til Sverige, mens et mindre russisk kontingent skulle fœrges over Den Bot-niske Bugt og landsœttes nord for Stockholm. Formalet med invasionen var at tvinge den svenske konge, Karl XII, til fredsforhandlinger. Rusland 0nskede at fa Ingermanland (regionen omkring Skt. Petersborg), Karelen, Estland og Livland (den nordlige del af Letland), mens Danmark 0jnede en chance for at genvinde Skane, Halland og Blekinge, som det havde mistet i 1657-60. Russiske styrker la i Warnemünde, hvor tsaren bes0gte dem i juli for sa natten mellem den 14. og 15. juli at ga i land pa Sydfalster i Danmark. Den 17. juli blev tsaren modtaget af kongen i K0benhavn, hvor han blev indlogeret i Edingers Gard, der la ved
Frederiksholms Kanal, hvor Nationalmuseet nu har hjemme. Tsaren og kongen kom ikke godt ud af det med hinanden. Dertil var deres naturer for forskellige. Men der blev gjort meget for at underholde Peter den Store og hans hustru Katarina, der kom til byen den 23. juli. Turen op i Runde Tärn pä hesteryg er velkendt, og vi kan se hans h0jde pä s0jlen i Roskilde Domkirke.
Den dansk-russiske alliance endte med, at der i sensommeren 1716 lä 28.000 russiske soldater uden for voldene pä N0rre- og 0strefelled, og ved Skt. J0rgens S0 lä 23.000 danske soldater. Men da det kom til styk-ket, blev der ikke noget ud af 'descenten i Skäne'. Tsaren var ikke meget for at gä i krig med en forbundsfelle, han fandt sä nerv0s og mistenk-som. Og kongen frygtede, at Rusland ville fä for stor indflydelse pä de kommende fredsforhandlinger og n«gtede derfor at yde maritim st0tte til tsaren. Frederik IV havde formentlig ogsä pä dette tidspunkt opgivet at generobre de tabte dele af Sverige. I oktober forlod tsaren, tsarinaen og de 0vrige russere K0benhavn og Danmark.
VITUS BERING (1681-1741) OG DE TO KAMTJATKA-EKSPEDITIONER
Blandt de danskere, der har udm«rket sig i russisk tjeneste, ind-tager Vitus Bering en s«rlig plads. Han stod som ganske ung til s0s, og i 1704 blev han hvervet som officer til den russiske fläde. Her gjorde han tjeneste i 0sters0fläden og Azovfläden, og i 1724 udn«vnte Peter den Store ham til leder af den 1. Kamtjatka-ekspedition, der kom til at vare fra 1725 til 1730. Den f0rste ekspedition samlede v«rdifulde oplysnin-ger om 0stsibirien, og i 1728 gennemsejlede Bering det strade, som blev opkaldt efter ham, men det lykkedes ham hverken da eller den f0l-gende sommer at fä Alaskas kyst i sigte. Under den anden ekspedition fandt han frem til Alaskas kyst i 1741, men mätte pä grund af proviant-problemer og begyndende sk0rbug i bes«tningen tiltrade tilbagerejsen. Berings skib näede aldrig tilbage til hovedlandet, og han d0de pä en 0 i Stillehavet 0st for Kamtjatka, der nu er opkaldt efter ham. Der er i de seneste är gjort et stort arbejde med at udforske Bering og hans be-drifter. Ud over resultaterne af ekspeditionerne er der flere interessante forhold: Da den f0rste ekspedition näede Det Okhotske Hav ved 0stsi-birien, byggede den lige selv de skibe, de havde brug for. Berings kone korresponderede fra byen Okhotsk bl.a. med b0rnene hjemme i Reval,
og det tog nisten et är for brevene at komme gennem det russiske rige [Moller, Lind, 1997].
VIGILIUS ERICHSEN (1722-82) OG LAURITS TUXEN (1853-1927) I RUSLAND. KATARINA II OG FREDENSBORGDAGENE
Den danske kunstner Vigilius Eriksen, der var uddannet som portratmaler pä Kunstakademiet i Kobenhavn kom til Rusland i 1757 og blev der i 15 är. Han slog forst rigtigt igennem, da han i 1762 blev den nye tsarina Katarina Il's hofmaler. Eriksen malede Katarina til hest i en scene fra den dag, hun kuppede sin mand Peter III, der var son af hertu-gen af Holstein-Gottorp Karl Friedrich og Peter den Stores datter Anna Petrovna, og lod sig udräbe som kejserinde. Eriksen har fremstillet hendes march fra Skt. Petersborg til Peterhof/Petrodvorets den 28. juni 1762 om aftenen. Kunsthistorikeren Troels Andersen beskriver maleriet sädan i sin artikel om kunst i "Dansk-russiske forbindelser gennem 500 är", Kobenhavn 1964:
"I baggrunden, mellem et par store skrappeblade, äbner der sig et lille kik ude i et stykke russisk natur, skov, mark og i det fjerne en hvid kirke med gyldne kupler. I disse idylliske omgivelser sidder Katarina under et stort egetra pä en pragtig hvid hest (der hed Brilliante) med draget kärde, om end snarere til parade end som v^rge. Nogle faner og bajonetter fra de bortdragende soldater stikker op over groftekantens gras, og längere ude pä marken ses kanoner."
Dette billede blev meget poputert, og der maledes mange kopier af det. Det blev hans egentlige gennembrud, og alle de kendteste personer ved hoffet i 1760'erne onskede deres por*trat malet af ham, ligesom han fandt mange kunder blandt medlemmerne af den udenlandske koloni i Skt. Petersborg.
I 2010-12 restaurerede man pä Eremitagen i Skt. Petersborg to af Vigilius Eriksens tempeportratter fra 1766, nemlig af brodrene Orlov, Katarinas favoritter, der havde ligget rullet sammen i museets k^lder — altsä portratterne. De er i dragter fra en säkaldt 'karrusel', en slags turnering, og Grigorij Orlov er fremstillet til hest i romersk kejserdragt som anforer for den romerske kvadrille, mens Aleksej er fremstillet som anforer for den tyrkiske kvadrille i vide, orientalske benkteder af silke og med fjerprydet turban. Portratterne mäler ca. 400x356. De fyldte godt op i en af de mange sale. Eriksen malede senere flere store portrat-
ter af kejserinden, men i 1772 tog han hjem til Danmark. Man ved ikke rigtig, hvorfor.
En lille randbemœrkning: Den 18. november 1771 d0de den danske gesandt i Skt. Petersborg, grev Christen Scheel fra Gl. Estrup, i en alder af kun 28 âr. Han var i sit 25. âr blevet udnœvnt til gesandt ved det russiske hof, men han klarede opgaven til alles tilfredshed. Christen Scheel var en meget smuk mand og skal ifolge genealogiske oplysninger pâ net-tet have vœret meget yndet af Katarina II, hvorfor man vil vide, at Orlov, formentlig Grigorij, kejserindens st0rste favorit, har ladet ham forgive.
"Laurits Tuxen modtog i efterâret 1882 et telegram," skriver Charlotte Christensen i "Danmark og Zarernes Rusland 1600-1900" (Det Nationalhistoriske Museum pâ Frederiksborg, 2013, s. 161), "med op-fordring til at komme til Fredensborg, "den skœbnesvangre Bestilling", som han kalder det i sine erindringer. "I anledning af dronning Louises 65 ârs fodselsdag ville der vœre ekstraordinœrt mange fyrstelige gœster pâ Fredensborg, sâledes at Tuxen kunne skabe et maleri med Christian IX's talrige familie". Tuxens bane var nu udstukket: han blev fyrstemaler, uden selv at have 0nsket det. En karriere, som hans kolleger ofte ynkede ham for, og som heller ikke har vundet ham nogen sœrlig voldsom respekt hos eftertidens kunsthistorikere." I 1883-86 arbejdede han pâ det store billede 'Kongefamilien i havesalen pâ Fredensborg, der kom til at mâle 440x670 cm. I midten af billedet stâr tsar Aleksandr III og tsarina Marija Fjodorovna/Dagmar. Billedet hœnger pâ Christiansborg, og det var et hit i gamle dage at vise det til sovjetiske delegationer efter mid-dagen sammesteds. I 1896-99 malede han billedet "Nikolaj 2.'s kroning", hvor en solstrâle falder pâ kejserinde Dagmars skikkelse og g0r hende til hovedpersonen i Mariœ Himmelfartskatedralen i Moskvas Kreml.
PRINSESSE DAGMAR/KEJSERINDE MARÎJA FJÖDOROVNA (1847-1928)
Hun blev f0dt som datter af hertug Christian af Glücksborg, der i 1863 blev konge af Danmark som Christian IX. Hun blev i 1866 gift med den russiske storfyrste Aleksandr, der efter attentatet mod faderen, Aleksandr 2. i 1881, besteg tronen som Aleksandr 3. Det danske kongehus var pâ det tidspunkt sâ fattigt, at kongen og dronningen ikke havde râd til at tage til bryllupsfestlighederne i Rusland. Aleksandr 3. blev ikke en af Ruslands store tsarer. De reformer, hans far — befrier-tsaren — stod for at ivœrksœtte ved sin d0d, gjorde han ikke mere ved.
Han er kendt for et par ber0mte citater, som stadig dukker op engang imellem i russisk presse: "Rusland har kun to allierede/forbundsfœller: hœren og fladen." — "Europa ma vente, mens den russiske Tsar er pa fisketur." — Pa en fridag slappede Aleksandr III af i parken og fiskede, da man meddelte ham, at de europœiske magters ambassad0rer uden forudgaende aftale gerne ville i audiens hos ham. Det besvarede Tsaren med den beromte sœtning, som blev videregivet til ambassad0rerne.
Dagmar var som kejserinde til stor nytte for danske erhvervsfolk og andre med interesser i Rusland. Den politiske betydning af forbindelsen mellem det danske og det russiske hof var derimod begrœnset. Hen-des s0n, Nikolaj 2., og hele hans familie blev myrdet af bolsjevikkerne den 17. juli 1918 i Jekaterinburg i et hus, som Jeltsin som partiboss i Sverdlov-regionen lod nedrive i 1977. De jordiske rester er senere fun-det og begravet i Peter-Pauls-katedralen i Peter-Paulsfœstningen i Skt. Petersborg. Dagmar undgik denne skœbne og blev evakueret til Storbri-tannien i 1919 pa et britisk krigsskib. Fra 1920 levede hun pa Hvid0re nord for K0benhavn, hvor Novo Nordisk nu vœrner om hendes minde. Da hun d0de i 1928, blev hun begravet i Roskilde Domkirke, men det var meningen, at hun skulle begraves ved siden af sin mand. I 2006 blev hendes kiste med dansk kongelig deltagelse flyttet fra Roskilde Domkirke til Peter-Pauls-katedralen, hvor hun med dansk kirkelig deltagelse blev genbegravet ved siden af Aleksandr 3. Her er der i dag et portrœt af hende og en hylde til blomsterbuketter, hvilket ellers kun er Peter den Store forundt i samme kirke.
THOR LANGE (1851-1915) OG DE TRE ANDRE KLASSISKE FILOLOGER I RUSLAND
I 1875 udvandrede fire danske klassiske filologer til Rusland. Bag-grunden var den, at den danske gesandt i Skt. Petersborg, kammerherre E. Vind, i 1871 havde indberettet til Undervisningsministeriet om en kommende reform af det russiske uddannelsessystem, der bl.a. indebar en 0get undervisning i de klassiske sprog og en mindre undervisning i retslœre og naturvidenskaberne, som betegnedes som en af hovedar-sagerne til de usunde tendenser, materialisme og nihilisme, hvoraf den studerende klasse fra tidligere tid endnu er besat. Undervisningen i latin skulle udvides fra 34 til 49 timer og i grœsk fra 24 til 35 timer ugentligt. Professor i klassisk filologi ved K0benhavns Universitet J. N. Madvig, tog initiativet i sagen over for de russiske myndigheder. Thor Lange blev
ansat som lœrer i grœsk og latin ved Instituttet for orientalske sprog i Moskva, hvor han holdt 25-ârs jubilœum i 1901. Og han blev gift med en russisk fyrstinde, der havde et gods i Ukraine. Thor Lange blev en flittig skribent om russiske forhold og fik en rœkke b0ger om Rusland udgivet i Danmark. Samtidig gendigtede han slaviske folkeviser, som hjemme blev sat i musik af P. E. Lange-Müller, Heise og Hartmann. I 1887-1906 bestred han hvervet som ul0nnet dansk konsul i Moskva. I 1906 skrev han herom i et brev: "Af mit Forfatterskab har jeg aldrig bildt mig noget ind. Derimod har jeg udrettet adskilligt, hvad angaar Import af Simmerthalerk0er og Dyrkning af Vandmeloner. Heller ikke af Fedtlœder er jeg ganske ufortjent. Har Du lœst min sidste glimrende Opsats i Landbrugs- og Handelstidende: 0konomi med Grontsager. Den slaar et stort Slag for praktisk Anvendelse af de som oftest til ingen Nytte bortkastede Radistoppe. Redaktionen takkede meget og roste mig for mit "Fœdrelandssind"." Det var for meget for sk0nânden Lange, og i 1906 trak han og hustruen sig tilbage til godset Napadova i Ukraine, hvor han d0de i 1915. Godset ligger nu tilbage som ruin.
C. A. KOEFOED (1855-1948) OG STOLYPINS LANDBRUGSREFORMER
I slutningen af det 19. ârhundred gjorde danskerne i Rusland sig f0rst og fremmest gœldende inden for landbruget. I 1878 udvandrede den danske landbrugskandidat Carl Andreas Koefoed til Rusland, hvor han med tiden kom til at spille en betydelig rolle ved forberedelsen og udf0relsen af ministerprœsident Stolypins landbrugsreformer, der var et stort anlagt fors0g pâ at nedbryde landsbyfœllesskabet 'miren' og fâ etableret en klasse af selvstœndige b0nder. Han har fortalt levende om sit liv i Rusland i erindringerne "50 Aar i Rusland", der blev udgivet pâ russisk i Rusland i 1997 og 2009 [Kofod, 2009]. *En kort selvbiografi af ham findes i Den Kongelige Veterinœr- og Landboh0jskoles arkiv, hvor han bl.a. beskriver sin tilbagevenden til Sovjetrusland i 1920'erne og an-f0rer, hvad en gammel bolsjevik sagde til ham: "Hvis det var lykkedes Dem at fortsœtte Deres arbejde i endnu 8-10 âr, sâ ville vores anliggen-de ikke vœre gennemf0rt, og der ville ikke have vœret nogen revolution. Jeg kan heller ikke forstâ, at man har ladet Dem komme tilbage hertil." Pâ den store dansk-russiske udstilling pâ Frederiksborg Slot i 2013 var der mœrkelig nok ikke ét ord om ham, selvom han er en af de danskere, der har haft den st0rste betydning for Rusland. I Rusland lœses er hans
erindringer med meget stor interesse, og hans bibliotek er bevaret i det gamle landbrugsministeriums lokaler i Skt. Petersborg trods revolution, borgerkrig og blokade.
SM0RPRODUKTIONEN I RUSLAND I SLUTNINGEN AF DET 19.
OG BEGYNDELSEN AF DET 20. ÄRHUNDRED
I 1897 var der omkring 1500 danskere i Rusland. En stor del af dem var besk«ftiget i Store Nordiske Telegrafselskab, der i 1890'erne anlagde telegraflinjen fra Skt. Petersborg til Vladivostok. Mange andre var besk«ftiget i Sibirisk Kompagni (Sibiko), der fra 1895 var den st0r-ste eksport0r af sm0r fra Sibirien til Vesteuropa og USA. Lederen var H. *P. Hjerl Hansen. Under det 0konomiske boom i ärtierne op til 1. Verdenskrig var de vigtigste russiske eksportvarer ikke olie, guld eller pelsv«rk, men landbrugsprodukter. I 1913 var Rusland verdens st0rste eksport0r af hvede, «g og h0r, og 80-90 % af den russiske sm0reksport kom fra Sibirien, altsä bl.a. fra Sibiko. Indtil 1902 dominerede danske sm0rfirmaer nisten totalt det sibiriske sm0rmarked. Sibiko havde etab-leret 40 filialer i forskellige sibiriske byer og var den st0rste enkelteks-port0r af sibirisk sm0r, idet det stod for 25 % af eksporten. Alt dette er senest beskrevet i en stor afhandling af Inge Marie Larsen [Larsen, 2007].
BORNHOLM — DEN LANGE BEFRIELSE 1945-46
Vi plejer at sige, at Danmark og Rusland ikke har v«ret i krig med hinanden. Men den 7. maj 1945 skete der noget uventet. Efter de en-gelske troppers befrielse af Danmark den 5. maj bombede sovjetiske fly R0nne og Nex0 pä Bornholm den 7. maj, hvorefter en sovjetisk styrke landsattes pä 0en. Disse begivenheder var resultatet af pä den ene side de vestlige allieredes sendragtighed under ledelse af den 0verstkom-manderende general Eisenhower med hensyn til at opfylde 0ens tyske kommandants krav om at overgive sig til briterne og pä den anden side den sovjetiske overkommandos forestillinger om, at Bornholm befandt sig i de sovjetiske troppers ansvarsomräde. De sovjetiske tropper, der näede op pä 9.000 mand, blev pä 0en til den 5. april 1946. Man h0rte i mange är derefter om, at Danmark og Sovjetunionen skulle v«re ene-des om en note om tilbagetrakningen af styrkerne, og kilderne blev hemmeligholdt af Udenrigsministeriet. I virkeligheden er baggrunden en meget kort meddelelse fra udenrigsminister Molotov til den danske
ambassad0r Thomas D0ssing, som professor Bent Jensen har fremlagt i sin fremragende bog "Den lange befrielse" fra 1996, der kom pâ russisk i 2001. Meddelelsen, der er skrevet pâ russisk og dateret 5. marts 1946, men ikke underskrevet, lyder i dansk oversœttelse: "Hvis Danmark er i stand til nu med sine egne tropper at besœtte 0en Bornholm og pâ Bornholm oprette sin egen administration uden nogen som helst deltagelse af fremmede tropper og fremmede administratorer, vil den sovjetiske regering tilbagekalde sine tropper fra Bornholm og overgive 0en til den danske stat". Dette har siden vœret fortolket meget restriktivt fra dansk side i den forstand, at den danske stat ikke har tilladt tropper fra tredjelande at komme til Bornholm, og russerne har ligeledes n0je overvâget implementeringen.
REFERENCES
Christensen S. A. Dansk-russiske forbindelser 1602-1658. Danmark og Rusland i 500 âr, red. af Svend Aage Christensen og Henning Gottlieb, 1993, s. 34-61. Haven von P. Puteshestvie v Rossiyu [Journey to Russia]. St. Petersburg, 2007. 527 p. (In Russian)
Juel J. En rejse til Rusland under tsar Peter: dagbogsoptegnelser af viceadmiral Just Juel, dansk gesandt i Rusland 1709-1711, med oplysende anmœrkninger ved Gerhard L. Grove. 321 p. Kofod A. A. 50 let v Rossii [50 years in Russia]. St. Petersburg, 2009. 455 p. (In Russian)
Larsen I. M. Da smor var guld. Ârhus, 2007. 428 s.
M0ller P. U., Lind N. O. Kommandoren og konen: Arkivfund om danske deltagere i
Vitus Berings ekspeditioner. K0benhavn, 1997. 261 s. Nestorkraniken. Beretningen om de svundne âr. Oversat og kommenteret af
G. Svane. Wormianum, 1983. 319 s. Sverdlov M. B. Dania i Rus' v XI veke. [Denmark and Russia in the 11th century]. Istoricheskie sviazi Skandinavii i Rosii IX-XX vv. [Historical relations of Scandinavia and Russia], vol. 11, Leningrad, 1970, pp. 81-88. (In Russian) Ul'fel't J. Puteshestvie v Rossiiu [Journey to Russia]. Moscow, 2002. (In Russian) Venge M. K0benhavner-traktaten 1493 og de dansk-russiske torbindelser i 1500 tallet. Danmark og Rusland i 500 âr, red. af Svend Aage Christensen og Henming Gottlieb, 1993, s. 10-33.
INTERNET SOURCES
http://chr4.dk/index.php/konge-chr-4/chr-iv-rejse-til-nornorge
Lars P. Poulsen-Hansen
Independent researcher
RELATIONS BETWEEN DENMARK AND RUSSIA
For citation: Lars P. Poulsen-Hansen. Forbindelserne mellem Danmark og Rusland. Scandinavian Philology, 2018, vol. 16, issue 1, pp. 169-187. https://doi. org/10.21638/11701/spbu21.2018.112
The article deals with relations between Denmark and Russia in the last thousand years. The article presents examples of the early common history of the Viking age, dynastic relations between the two countries, diplomatic relations after the Copenhagen Treaty of 1493 and, with particular emphasis, of Denmark and Russia's alliance against Sweden during the Great Northern War. The article also deals with examples of Danes in Russian services such as Eberhard Isbrand Ides, Vitus Bering and CA Koefoed.
There are stories about Danish artists Vigilius Erichsen and Laurits Tuxen, about Princess Dagmar, Emperor Marija Fjodorovna, about Thor Lange and three other classical Danish philologists and their activity in Russia, about Danish-Russian cooperation in agriculture and the Danish contribution to the Russian butter production at the end of the 19th and early 20th centuries, and finally about "The Long Liberation" of Bornholm of 1945-46. The article treats and compares cultural and social codes, deals with religious beliefs and how differences in confession influence dynastic, diplomatic and other relations between Russia and Denmark. Furthermore, the article focuses on unexplained or insufficiently well-studied research areas regarding Russian-Danish relations, the common history, as well as knowledge and culture exchange. Keywords: Denmark, Russia, cultural relations, Copenhagen Treaty of 1493.
Lars Poulsen-Hansen
Independent reseacher, Denmark
E-mail: [email protected]
Received: 16.02.2018 Accepted: 30.03.2018
