CC BY
73
ЛИТЕРАТУРОВЕДЕНИЕ
UDC 821.113.4+821.113.6+821.113.5
Marianne Stidsen
K0benhavns Universitet
FRA POLITIK TIL EKSISTENS: TENDENSER I DEN NYESTE DANSK-NORDISKE LITTERATUR
For citater: Marianne Stidsen. Fra politik til eksistens: tendenser i den nyeste
Dansk-Nordiske litteratur. Scandinavian Philology, 2018, t. 16, ud. 1, ss. 74-92.
https://doi.org/10.21638/11701/spbu21.2018.106
Dansk og skandinavisk litteratur har gennem de sidste to artier v^ret optaget af en bred vifte af sociale og politiske temaer. I 0jeblikket synes der imidlertid at finde et vagt-skifte sted. Under pavirkning af andre samtidige nordiske forfattere er en r^kke danske forfattere begyndt at udvise en voksende interesse for forskellige eksistentielle emner, der ofte er ladt ude af syne eller endog foragtet af deres politisk motiverede kollegaer. I denne artikel vil jeg kaste lys over disse nye tendenser ved at ber0re en r^kke samtidige dansk-nordiske forfatterskaber, nemlig Karl Ove Knausgards, Sara Stridsbergs, Christina Hagens, Signe Gjessings, Christina Hesselholdts, Peter Adolphsens, Jesper Wung Sungs og Niels Franks. Desuden vil jeg sammenligne disse forfatterskaber med den sakaldte eksistentielle vending i dansk litteraturhistorie, hvor en gruppe yngre digtere, f0rst og fremmest S0ren Ulrik Thomsen, i 1980'erne opponerede mod tidens domine-rende marxistiske litteraturopfattelse. Endelig skal jeg s^tte hele diskussionen ind I en bredere filosofisk kontekst, som peger pa, at den eksistentielle litteratur i dag ikke er sa verdensfjern og eskapistisk, som man maske kunne fristes til at tro. Tv^rtimod kan den siges at videref0re traditionen fra filosoffer som Immanuel Kant og S0ren Kierkegaard, der udm0ntede en frugtbar forstaelse af moderniteten og understregede vigtigheden af begreber som subjektivitet og autonomi. I forl^ngelse heraf kan det nye eksistentielle vagtskifte siges at restituere Isaiah Berlins ber0mte begreb om negativ frihed, som me-gen samtidslitteratur og litter^r kritik indtil nu har miskendt.
Nogleord: Nyeksistentialisme, samtidig dansk-nordisk litteratur, modernitet, subjektivitet, autonomi, negativ og positiv frihed.
Der er en pafaldende diskrepans mellem de udsagn, vi fra forskellige sider far om verdens tilstand i dag. Fra visse sider forlyder det, at vi star midt i en gigantisk kulturkrise — eller endog over for et snarligt total-sammenbrud.1 Det handler ikke kun om sadan noget som klimakrise og flygtningekrise — de to vel nok mest omtalte kriser p.t. Det handler ligeledes om sadan noget som MeToo-bev^gelsen, der synes pa vej til at sprenge rammerne for, hvad et moderne, demokratisk retssamfund kan b^re, nar mennesker stigmatiseres og mister deres job, uden at de formelt set er dornt for noget lovbrud.
Fra andre kanter forlyder det, at 'det gar bedre end nogensinde' — med overskriften pa en artikel i den danske avis Weekendavisen af journalisten Flemming Rose, som med afs^t i en ny bog af den amerikanske evolutionspsykolog og kognitionsforsker Steven Pinker bl.a. skriver, at "vi folger alt for godt med i nyhedsmedierne. Ifolge Pinker fungerer det meste journalistik og de fleste nyhedsmedier nemlig som en systematisk vildledning af de folk, der tror, at de bliver klogere pa verden ved at folge med i medierne." [Rose, 2018, s. 1] Vi bliver ikke klogere, vi bliver bare mere og mere angste og krisefikserede, kunne man ogsa sige. Og glem-mer at se pa alt det, der faktisk fungerer.
Denne artikel skal ikke handle om, hvorvidt optimisterne eller pes-simisterne har ret. Der findes uden tvivl noget rigtigt i begge synspunk-ter. For de to fl0je taler ud fra forskellige niveauer. Optimisterne taler ud fra et n0gternt-sagligt, objektivt perspektiv, hvad vi maske godt ind imellem kan have brug for i vores f0lelsesladede fiktions- og fake news-tider.2 Pessimisterne, derimod, taler ud fra et umiddelbart-intuitivt, subjektivt perspektiv, som er nok sa v^sentligt at have med. For det subjektive, oprigtige, som man ogsa kan kalde det, oplevelsesperspektiv star i relation til idealet i absolut forstand. Og det har vi tillige brug for at holde i h^vd. Dog, sadan ville den tyske filosof Immanuel Kant i hvert fald sige, mere som en regulativ ide end som noget, der skal installeres i samfundet her og nu — en af de maske farligste implikationer, der kan ligge i krisetenkningen og dens forestilling om brat forvandling af tin-
1 Jœvnfor det seminar pâ Testrup H0jskole d. 12. til d. 18. januar 2018, hvor dette paper oprindelig blev holdt som foredrag. Overskriften pâ seminaret l0d slet og ret 'KRISETIDER'.
2 Som ikke mindst de sociale medier har vœret med til at skabe. Jœvnf0r fx et forskningsprojekt som Center for Information og Boblestudier pâ K0benhavns Uni-versitet, ledet af den danske filosof Vincent F. Hendricks.
genes tilstand. Fordi vejen til vold og overgreb mod den enkelte da ofte ikke er s«rlig lang.
N«rv«rende artikel skal handle om litteraturen. N«rmere bestemt skal den handle om, hvor den dansk-nordiske samtidslitteratur star i alt dette. I et par indteg i den danske dagspresse i det forgangne ar har jeg fors0gt at argumentere for, at den nordiske — og ikke mindst den danske — samtidslitteratur reagerer ved at trakke sig indad mod det eksistentielle og mod det «stetiske. Men hvad vil dette da sige? Og hvad betyder det for litteraturens forhold til det politiske og til fellesskabet? Samt ikke mindst: Hvad er den litteraturhistoriske baggrund for det litterare 'vagtskifte', vi ser netop nu? De sp0rgsmal skal jeg fors0ge at be-svare i det efterf0lgende.
EKSISTENSEN SOM TEMA I LITTERATUREN F0R OG NU
I foraret 2017 underviste jeg et hold danskstuderende pa K0ben-havns Universitet pa et kursus med overskriften "Den eksistentielle b0l-ge i dansk litteratur fra 1980 til i dag". Kurset handlede om, hvordan det eksistentielle tema har haft storhedstider og nedgangstider i den nyere og nyeste dansk-nordiske litteratur. Og ikke alene det. Faktisk har det, som vi ogsa kom ind pa pa kurset, haft storhedstider og nedgangstider hele vejen op igennem det 20. arhundredes litteraturhistorie.
I 30'erne, hvor det var de eksplicit sociale og politiske temaer, der dominerede, havde den eksistentielle tematik en lavkonjunktur. Det ser vi hos danske forfattere som Hans Kirk og Hans Scherfig. Den f0rste udgiver allerede i 1928 den paradigmatiske socialistiske kollektivroman Fiskerne, hvis plot er bygget op omkring et lille jysk fiskersamfunds kamp mod den 0konomiske og kulturelle magtelite pa egnen. Is«r den moderne variant af kristendommen bliver underlagt kritik for sin hyk-leriske attitude over for samfundets svageste. Mens den anden ti ar se-nere udgiver romanen Den forsvundne Fuldmxgtig, hvor det er smabor-gerligheden og borgerligheden, der s«tte til debat, denne gang i satirens form.
Derpa far eksistentialismen en voldsom h0jkonjunktur efter 2. Ver-denskrig. Det g0r den i hele Norden, men frem for alt i Danmark star den sterkt, nemlig hos den sakaldte 'Heretica-bev^gelse', der teller forfatternavne som Thorkild Bj0rnvig, Martin A. Hansen og Ole
Wivel.3 Mod slutningen af 1960'erne og op gennem 70'erne svinger pen-dulet nok engang over mod det sociale og politiske hos forfattere som Dea Trier Morch og Ebbe Klovedal Reich. Og sa kommer det eksistentielle tema ellers tilbage for fuld kraft i 80'ernes litteratur hos forfattere som Soren Ulrik Thomsen, Michael Strunge, Pia Tafdrup m.fl. Ikke mindst den forstnœvnte er med til at sœtte det eksistentielle pa dagsor-denen i digtsamlinger som City Slang og Ukendt under den samme màne fra henholdsvis 1981 og 1982. I poetikken Mit lys brœnder fra 1985 for-mulerer Thomsen en ny kropsbaseret eksistentialisme, der hœvdes at kunne danne grundlag for nutidsjegets identitet og autentiske kerne, og som kommer til at fa stor betydning for generationen, hvis digtning der-for ogsa gar under navnet 'kropsmodernisme.4
Det eksistentielle tema bliver atter forladt i slutningen af 90'erne, og de sidste ca. 20 ar har dansk savel som store dele af den ovrige nordiske litteratur vœret prœget af, hvad den danske litterat Tue Andersen Nexo i sin seneste bog, Vidnesbyrd fra velfœrdsstaten fra 2016, kalder for en 'social vending'. En vending, kan vi tilfoje, som i hoj grad har hœgtet den utopisk-revolutionœre krisetœnkning pa, og som i den forstand svarer til 1930'ernes og 70'ernes litteratur. Mange af Andersen Nexos lœsninger i bogen handler saledes om, hvordan forfatterne — fra Pablo Llambias til Asta Olivia Nordenhof — fornemmer velfœrdssamfundet som krakelerende og drommer om, at det bryder helt sammen, sa noget fuldkom-men nyt og angiveligt meget bedre kan opsta af ruinerne.
Da vi var ved at vœre ved vejs ende med vores undervisning pa eksi-stentialisme-kurset, udkom imidlertid en bog af en yngre dansk forfat-ter, nemlig Christina Hagens Jungle (kan bade udtales pa dansk og pa engelsk). Denne bog var med til at sagen pa spidsen — ja, den pegede ligefrem pa, at der maske nu var ved at ske et nyt vagtskifte i litteraturen, hvor den eksistentielle tematik kom tilbage efter at have vœret 'ude i kul-den' et par artier. Hvilket selvfolgelig var med til pludselig at give kurset en ganske besnœrende aktualitet. Det fik mig til at skrive et debatindlœg til den danske avis Politiken, hvor jeg bemœrkede, at der nu atter var 'rore i det litterœre bassin'. Denne gang udlost af forfatteren Christina
3 Netop i forbindelse med en skœrpet krisebevidsthed, fremkaldt af Den Kolde Krig. (Det var i 0vrigt fremfor alt religionshistorikeren Vilhelm Gr0nbech, der bidrog til at slâ dette begreb fast i tiden).
4 Igen sammen en krisebevidsthed, som nu gik under navnet 'No future', og som var fremkaldt af Den Kolde Krigs kulmination. (Se ogsâ Hovedsporet fra 2005).
Hagen, som i forbindelse med lanceringen af bogen 'Jungle'/ 'Jungle' — i sig selv et temmelig granseoverskridende v«rk pa flere mader — havde fremkaldt starke reaktioner ved at komme med diverse provokerende udtalelser i pressen, der bl.a. fik forfatterkollegaen Asta Olivia Nordenhof til at opfordre hende til at bekende politisk kul0r. 'Tag parti', l0d det fra Nordenhof. [Stidsen, 2017a]
Efterf0lgende har, konstaterede jeg videre i mit debatindfog, flere medier taget bolden op. Som det fremstilles i disse medier, star krigen mellem de venstreorienterede, sakaldt 'politisk korrekte', og de h0jre-orienterede, sakaldt 'politisk ukorrekte', forfattere. En diagnose, det for 0vrigt ikke er f0rste gang, samtidslitteraturen bliver udsat for, hverken i Danmark eller i det 0vrige Norden. Den har v«ret oppe at vende et par gange om aret siden midten af 1990'erne. Min tese var — og er — ikke desto mindre, at denne diagnose er forkert. For mig at se gar frontlinjen nemlig, som jeg ogsa skrev i avis-indfogget, et andet sted.
Hvor er det sä? Forfatteren og anmelderen Lars Bukdahl papegede i et interview i Berlingske Tidende, at nutidens litteraturdebat netop minder ikke sa lidt om den, der foregik ved overgangen mellem 1970' erne og 80' erne. Som eksempel n«vner han det beremte tv-program Bazar fra 1984, hvor Michael Strunge slog sit navn fast i de sma danske stuer ved at kalde den lidt «ldre forfatterkollega Lola Baidels digte for 'fidus-poesi'. Bukdahl tilf0jer — i trad med Strunge — at han er "allergisk over for alt, der lugter af den politisk korrekte 1970' er-poesi, som han selv voksede op i skyggen af." Og at det i det hele taget er "en forferdelig ide, at kunst, som ikke kan afl«ses entydigt, men som i stedet bruger sin kraft pa at ga nogle m0rke steder hen, bliver erkläret problematisk." Det er "enormt begransende", som han udtrykker det. [Jacobsen, 2017, s. 5] Dette er — forts«tter jeg sa med at sige i mit eget indfog — helt rig-tigt set. Bortset fra, at Bukdahl i mine 0jne overser en v«sentlig pointe: At der er tale om prncis den samme firkantethed hos de venstre- og de h0jredrejede. For efter min opfattelse er det, der er pa forde, en langt mere dybtgaende konflikt mellem en kollektivistisk, s«rinteresseori-enteret og en individualistisk, almenmenneskeligt orienteret digtning. Som en tredje deltager i debatten, litterat og lektor Stefan Kjerkegaard fra Aarhus, ogsa antyder, nar han slar fast, at der pa den ene side befinder sig nogle forfattere, som "mener, at litteratur skal have frihed til at v«re dobbeltmoralsk, uigennemskuelig, maske ligefrem grim, racistisk eller hyklerisk, sa fonge det er god litteratur." Og pa den anden side star
"nogle, der mener, at alt alligevel er politisk, og at vi lige sa godt kan sta ved det — ikke mindst i digtningen." [Jacobsen, 2017, s. 4]
Skillelinjen gar altsa ikke — set fra ovenn^vnte perspektiv — mel-lem de venstreorienterede og de hojreorienterede, men mellem de po-litiske og de eksistentielle forfattere — og litterater, kan man tilfoje. Det er faktisk det, konkluderer jeg til slut i mit indteg, Christina Hagen forst og fremmest prover at sige. Hun erkterer netop ikke, at hun er racist og stemmer pa det sterkt nationalistiske og hojreorienterede Dansk Fol-keparti og vil skrive DF-eller Donald Trump-hyldende litteratur. Det, hun siger, er, at hun i sin bog ikke vil tage stilling til sadanne politiske sporgsmal, men i stedet vil forsoge at korttegge det 'menneskelige rod, som jeg selv har kaldt det i min bog Rilkes engle, der handler om eksi-stentialismen i gar, i dag og i morgen. [Stidsen, 2016]
DE NYEKSISTENTIELLE FORFATTERE OG DET NEGATIVE FRIHEDSBEGREB
Sa vidt debatindtegget, hvor jeg forsoger at tage pejling af den tilsy-neladende nye brydning, der er i gang i nordisk litteratur. Samt give den et navn, nemlig 'nyeksistentialisme'.5 Her et ar efter, debatten lob af sta-blen, hvor jeg har haft lejlighed til at reflektere yderligere over problemstillingen, vil jeg — apropos hvad jeg sagde i starten om pessimisterne og optimisterne — tilfoje en ting. Den nyeksistentialistiske litteratur er ikke karakteriseret ved at tenke i krise og dromme om totalt sammen-brud, sa noget fuldkommen nyt kan opsta. Den er snarere optaget af at udnytte den frihed, der rent faktisk er i vores del af verden.6
5 Jeg bruger i denne artikel eksistentialismebegrebet i en bredere betydning, end der er tradition for inden for filosofien. Her plejer man at skelne mellem eksistensfi-losofi, livsfilosofi eller eksistenstœnkning som den brede kategori, der har figurer som S0ren Kierkegaard, Friedrich Nietzsche og Martin Heidegger i front, mens etiketten 'eksistentialisme' er forbeholdt den specifikke udgave af eksistensfilosofien, der bliver udformet i Frankrig i 1940'erne og 50'erne af skikkelser som Jean-Paul Sartre, Albert Camus og Simone de Beauvoir. (Se ogsâ Rilkes engle). En yngre danskkandidat fra K0benhavns Universitet har i 0vrigt for nylig fors0gt at koble mit begreb 'nyeksistentialisme' med begrebet 'metamodernime', udviklet af hollœnderne Timothy Vermeu-len og Robin van den Akker, henholdsvis kulturforsker og filosof. [Byrel, 2018] Det forekommer at vœre et yderst frugtbart perspektiv, som der med fordel kunne arbejdes pâ en videreudvikling af.
6 Jœvnf0r ogsâ direkt0r for kunstmuseet Louisiana, Poul Erik T0jners, essay i Weekendavisen d. 29. december 2017, som netop er ét stort forsvar for kunstens ret
Det g0r den netop ved at gâ til kanten, bl.a. i forhold til sadan noget som seksualitet og kropslighed. Man kan sige det med den engelske filosof Isaiah Berlins ord i det beromte foredrag "Two Concepts of Liberty" fra 1958: De sociale og politiske forfattere, som prœgede dansk litteratur fra omkring midten af 90'erne og frem til for nylig, er optaget af det positive frihedsbegreb, som er utopisk-revolutionœrt, mens de ek-sistentialistiske forfattere — herunder de nyeksistentialister, jeg 0jner i litteraturen i disse âr — er mere optaget af det negative frihedsbegreb, som man ogsâ kan kalde for det pragmatiske frihedsbegreb. Det vil sige, hvor frihed slet og ret forstâs som, at ingen bevidst forhindrer dig i at g0re det, du 0nsker at g0re. [Berlin, 2002]7
Jeg skal vende tilbage til disse sp0rgsmâl, da jeg finder dem overor-dentlig vigtige — ja, faktisk mener jeg, de er i centrum for den diskussion, jeg hâber, min artikel kan vœre med til at rejse. Men f0rst noget mere om den eksistentielle vending i nutidslitteraturen og hvilke for-fattere, den konkret inkluderer. Et par uger efter mit indlœg i Politiken henvendte en anden avis, Kristeligt Dagblad, sig og ville lave et interview med mig om emnet. I dette interview fors0gte jeg at uddybe pâstan-den om et eksistentielt vagtskifte i samtidslitteraturen. Pâ journalistens sp0rgsmâl om, hvilke forfattere man i den forbindelse skulle holde 0je med i nordisk regi, svarede jeg uden t0ven:
Her er en forfatter som norske Karl Ove Knausgârd fuldstœndig afg0rende. Han er den, der indleder det eksistentielle vagtskifte, som jeg altsâ spar — eller har en formodning om — er i gang. I min doktorafhandling Den ny mimesis pâpeger jeg, at selvom autofiktionen — det, at Knausgârd skriver om sig selv og sin familie — har fyldt utrolig meget i debatten, er det ikke det mest interessante ved ham. Det er i langt h0jere grad den mâde, hvorpâ han gâr
til at vœre tvetydig og gâ sine egne veje — om det sâ er langt ind i det menneskelige, eksistentielle rod. "Frihed er det bedste guld", lyder karakteristisk nok titlen pâ essayet.
7 Jeg har vœret stœrkt inspireret af den svenske litterat Johan Lundbergs bog Europas skugga. Om Henry James og frihetens väsen fra 2017 i min sammenkobling af det negative frihedsbegreb med den nyeksistentialistiske litteratur — og omvendt: af det positive frihedsbegreb med den sociale og politisk drejede litteratur. Som jeg skrev i et debatindlœg i Svenska Dagbladet d. 22. december 2017, mener jeg, at denne bog sœtter nogle nye standarder og perspektiver i nordisk litteraturvidenskab, som ellers de senere âr har vœret stœrkt rettet mod diskursanalyse og magtkritik. — I 0vrigt kan det nok vœre vœrd netop i denne sammenhœng at nœvne, at Isaiah Berlin jo fik sin store âbenbaring', da han i november 1945 bes0gte den russiske digter Anna Akhmatova i hendes lejlighed i Sheremetev Paladset i Sankt Petersborg. Den 12 timer lange samtale, som de to havde sammen natten igennem, hœvdes at have vœret den store n0glebegivenhed i filosoffens liv.
pa opdagelse i det eksistentielle. Om 100 ar tror jeg sagtens, man vil kunne tese hans k^mpev^rk Min Kamp og l^se uden om den private virkelighed, b0gerne henter stof fra — netop fordi Knausgard unders0ger noget universelt. [S0gaard, 2017]
Jeg skal ligeledes vende tilbage til Knausgard hen mod slutningen. Men inden da lidt mere om, hvilke konkrete forfattere, der sa ellers er tale om i den nyeksistentielle vending. For der er, som jeg noterede i Kri-steligt Dagblad-interviewet, ogsa andre spendende nordiske samtids-forfattere ud over Knausgard. Blandt andet en forfatter som den svenske prosaist Sara Stridsberg. Hende vil jeg tillige kalde for nyeksistentialist af endog temmelig stort format, selv om der selvf0lgelig — i min optik i det mindste — ikke er mange, der kan sidestilles med nordmanden.
Hvad vil det sa sige, at Stridsberg h0rer med i den nyeksistentiali-stiske gruppering? Det vil i korthed sige, at hun fors0ger at folde det menneskelige ud i dets fulde dybde og bredde. I romanen Beckomber-ga — ode till min familj, som jeg personligt finder er en af hendes bedste b0ger, s0ger hun fx at se ind bag sundhedsv«senets made at kategori-sere psykisk syge mennesker pa, for i stedet at anskue dem som hele individer. Ligesom Knausgards romanv«rk har Beckomberga afs«t i en privat erfaring med sindssygdom i familien. Men som det var tilfeldet hos nordmanden, spiller det ikke nogen afg0rende rolle for Stridsbergs projekt. Det er alment genkendelige erfaringer, der skildres. Og det er bl.a. derfor, romanen er sa god.
En ung dansk lyriker, som ogsa ma n«vnes, er Signe Gjessing, der helt tydeligt stikker ud fra sine j«vnaldrende, mere politisk orienterede danske og nordiske generationsfeller, eksempelvis Caspar Eric, Asta Olivia Nordenhof og Athena Farrokhzad. Netop fordi hun har en sa ty-delig interesse i det eksistentielle. Det fremgar pa fornemste vis af et lille mesterv«rk som Ud i det u-l0se, hvor et digt slet og ret lyder: "vi lesser stunder af pa tiden kn« / morgenstunder og stjernestunder / vi ikke längere kan b«re pa / vores skuldre / fordi vi har tabt os" [Gjessing, 2014, s. 7] Strofen viser, hvor fa ord, der i virkeligheden skal til i litte-raturen for at udsige en stor eksistentiel — og universel, ma vi tilf0je — sandhed. At overs«tte' det til hverdagssprog eller begrebssprog kan ikke lade sig g0re, uden at man taber det meste. Saledes spilles der subtilt pa alle betydninger af ordet 'tabt'. Bade den bogstaveligt-kropslige, at ga ned i v«gt, og den eksistentielt-andelige 'at v«re fortabt', fanges ind i slutlinjens smukke sprogspil.
Noget tilsvarende er for 0vrigt tilfeldet hos bade Knausgärd og Stridsberg, selvom ordstillingen her ikke er markant afvigende fra den normale syntaks'. Det bem^rkelsesv^rdige ligger pä den mäde ikke i ideerne — sädan som det fx g0r i filosofien. For litteraturen er jo som bekendt noget andet end filosofi — selvom den kan v^re besagtet med filosofien i sin mäde at unders0ge de store, almenmenneskelige livs-sp0rgsmäl pä. Det bem^rkelsesv^rdige ligger i sproget. Man kan endda sige: Hemmeligheden ligger ikke engang i ordene og sproget som sädan. Hemmeligheden ligger derimod, som jeg ogsä formulerede det i en ra-dioudsendelse for nylig, i stemmen. Og i s^rdeleshed ligger hemmeligheden for den eksistentialistiske litteraturs vedkommende i stemmen. Som er den mäde, ordene og ideerne og tankerne og erfaringerne fär personlig 'krop' og bliver sanselig- eller levendegjorte pä.8
När man taler om stemme, kommer man heller ikke udenom at n^vne danske Christina Hesselholdt, hvis roman Vivian var indstillet til Nordisk Räds litteraturpris i fjor (sammen med landsmanden Kirsten Thorups Erindring om kxrligheden, der endte med at fä tildelt prisen). Hesselholdt er en af de mäske mest stemmedyrkende forfattere, vi finder i den nyere nordiske litteratur, og ofte er det den sk^ve, s^re, nisten helt 'udkantsmenneskelige' stemme, vi m0der hos hende. Hendes se-neste roman bygger pä en virkelig person og portratterer et menneske, nemlig den amerikanske gadefotograf Vivian Meyer, som netop opere-rer med andre kriterier for, hvornär man er en 'rigtig person'. Hun gär rundt og fotograferer mennesker i gaden, hun selv synes er fantastiske, og pr0ver samtidig at finde energien inde i sig selv i stedet for hele tiden at skulle bekraftes udefra. Det er mäske ogsä en moralsk kommentar til nutiden, hvor vi godt kan f0le, vi nisten ikke er til, hvis ikke vi konstant ses og bekraftes udefra af andre, af kollektivet. En oplagt eksistentiali-stisk pointe.
Derudover er der naturligvis Christina Hagen, som satte hele diskussionen i gang med sin bog, som i h0j grad handler om den indre jungle og alt det i os, der ikke er p^nt og systematisk bygget op. Det er i 0vrigt en bog, som ogsä i sin form er meget rodet, i og med den bestär af et sammensurium af forfatterens egne og andres tekster samt af sterke, til tider direkte pornografiske, fotografier. Pä den mäde svarer formen til indholdet.
8 Sendt f0rste gang d. 27. december 2017 i Sk0nlitteratur pä P1.
ANDRE NORDISKE NYEKSISTENTIALISTER
Det var den lille handfuld forfattere, jeg nœvnte i interviewet i Kriste-ligt Dagblad som eksempler pa en mulig ny eksistentialisme i litteratu-ren i Norden og i sœrdeleshed i Danmark. Siden debatten rasede sidste forar, synes jeg ikke desto mindre at vœre st0dt pa flere samtidsforfat-tere, som jeg godt vil vove at rubricere som 'eksistentielle' eller 'nyeksi-stentielle'. Isœr tre danske forfattere, mener jeg er oplagte at inkludere under denne etikette: Ida Jessen, Jesper Wung Sung og Peter Adolphsen.
Den f0rste har, hvilket hendes mange trofaste lœsere vil bekrœfte, holdt den eksistentielle tematik varm igennem mange ar, ogsa da en stor del af den resterende samtidslitteratur blev politisk vakt.9 De to sidst-nœvnte prœsenterede jeg i den f0romtalte radioudsendelse, der blev ud-sendt i Danmarks Radio mellem jul og nytar under apropos-overskrif-ten 'Stemme og status'. For dem vil jeg ogsâ gerne regne med til holdet, ikke mindst i kraft af deres seneste vœrker: En anden gren og Rynkeknep-pesygen fra 2017. Begge forfattere har det, jeg med den svenske litterat Horace Engdahl kalder for 'stemme', dvs. en unik tone, et unikt anslag, som er det, vi oftest kan genkende den eksistentielle litteratur pa rent œstetisk.10
Adolphsens bog handler kort fortalt om et mikroskopisk rumvœsen, der en dag lander pa maven af en ung kvinde, som ligger og slikker sol pa en strand ved K0benhavn. Og sa udvikler det sig ellers herfra. Kvin-den bliver ramt af den sakaldte Mite Induced Wrinkle Desease, ogsa kaldet. 'rynkekneppesyge', der g0r ofrene eksponentielt mere rynkede og seksuelt opstemte, og som efterhanden breder sig som en epidemi i hele samfundet. Det er dog ikke historien som sadan, men derimod netop fortœllestemmen, der trœkker lœseren med ind i bogens univers og g0r, at den besynderlige historie ikke bliver hœngende i det s0gte og konstruerede, men bliver menneskeligt vedkommende. Man fatter slet og ret interesse for disse figurer og deres aparte skœbne. Endnu et eksistentielt trœk er, at bogen — trods det, at der tydeligvis er tale om en allegori — bliver ved med at sta og vibrere i det uafgjorte. Er den
9 Det kommer fx til udtryk i hendes roman En ny tid fra 2015, men ogsä i andre af forfatterens romaner — herunder den magel0se Doktor Bagges anagrammer fra 2017.
10 Her kan man blot tsnke pä den eksistentialistiske roman par excellence, Fjodor M. Dostojevskijs Kxldermennesket fra 1864, som Horace Engdahl da ogsä citerer fra i f0rste kapitel af sin bog, Beröringens ABC fra 1994.
eksorbitante seksuelle lyst noget godt eller skidt? Det forholder bogen sig fuldkommen âbent og ambivalent til. Der tages i dén grad ikke parti.
Noget tilsvarende er tilfœldet i Wung Sungs roman, der genremœs-sigt befinder sig et ganske andet sted. Er Rynkekneppesygen en sâkaldt 'smal' modernistisk roman, lœgger En anden gren sig sâledes snarere tœt op ad den brede, fortœllende romantradition fra det 19. ârhundrede. Romanen, der netop er blevet tildelt De Gyldne Laurbœr, bygger pâ Jesper Wung Sungs egen, private familiehistorie. Oldefaren, der havde kinesisk oprindelse, kom til Danmark i begyndelsen af 1900-tallet for at blive studeret og udstillet som et eksotisk dyr i forlystelseshaven Tivoli i hjertet af K0benhavn. Han forbliver dog ikke i den 'fremmedes' rolle. Han ender med at gifte sig med en dansk kvinde, og kommer dermed til at grundlœgge den slœgt, forfatteren selv tilh0rer. Ligesom i Adolphsens tilfœlde er det imidlertid fortœllerstemmen, der for alvor g0r bogen interessant. Der er tale om en fortœller i den alvidende, fabulerende tradition. Men nâr stemmen ikke pâ noget tidspunkt bliver anstrengende, hvad den slags alvidende fortœllerstemmer ellers ofte godt kan, skyldes det, at den konstant befinder sig pâ niveau med figurerne og lader os mœrke deres indre. I starten af bogen fortœlles der fx om, hvordan San, oldefaren, ved ankomsten til K0benhavns havn, knœkker sig ud over rœlingen pâ skibet, og hvordan der bagefter "f0lger det falske 0jeblik, hvor han f0ler, at han har fâet det bedre." [Wung Sung, 2017, s. 11] Altsâ en registrering af, hvordan det faktisk f0les, nâr man har kastet op. Der er lige prœcis tale om et 'falsk 0jeblik' af lettelse.
Det sidste eksempel, jeg vil nœvne, er Niels Frank, der sâ sent som i 2018 er udkommet med en efter min opfattelse decideret ekvilibristisk bog — en bog, der samtidig er med til at sandsynligg0re tesen om et vagtskifte i dansk og nordisk samtidslitteratur fra det sociale og politiske mod det eksistentielle og œstetiske. Vulkaner pâ mânen, som titlen pâ bogen lyder, mâ nœrmest karakteriseres som allegoriske hieroglyffer, hvor noget sâ ekstravagant som fantasien kommer til œre og vœrdighed igen i en tid, hvor fiktionsgenren ellers har vœret under tœt beskydning til fordel for den mere socialt og politiske indstillede litteratur.
I den netop udkomne bog, med genrebetegnelsen 'historier', vender Niels Frank imidlertid tilbage til fiktionen pâ en mâde, der kun kan kal-des sublim. I de smâ, sœregne fortœllinger, bogen bestâr af, fâr vi oprid-set byens historie fra stenaldertid til nu; vi fâr indblik i den fortabelsens ekstase, som byen kan give anledning til, nâr man bevœger sig ud i den
uden overordnet mal og med (som i historien om en sultan pa afveje); vi kommer ind i hovedet pa den s«reste lille pige Frida, der en dag synker ned i et hul, hvor hun m0der Fridalil. De leger og pjatter, og pludselig viser det sig, at det er en maler, der har malet dem. Historien ender med, at de sa at sige eksploderer, sa der kommer blod ud over det hele. Men i samme 0jeblik vagner Frida op i sin seng og ser, at det hele 'bare' var en dr0m. Dog ikke mere, end at hun erkender, at den grimme dreng med den store pensel, som hun og Fridalil m0dte dernede i hullet, maske nok var verdens grimmeste dreng; han er ikke desto mindre drengen i hendes liv.
Der er, som man kan h0re, spor efter det groteske, efter tysk romantik, efter H. C. Andersen, efter Karen Blixen, efter Jorge Luis Borges — ja, selv efter S0ren Kierkegaard og Villy S0rensen sagar! Men der er f0rst og fremmest spor efter Niels Frank og det han altid har staet for som forfatter, pa tv«rs af alle b0lger, nemlig en savel «stetisk og intellek-tuel nysgerrighed og uds0gthed, som g0r, at hans v«rker nogle gange kan tage lidt tid at komme ind i. Til geng«ld er de sa ogsa i stand til at modsta den tidens tand, en del andre v«rker fort«res af. Med Vulkaner pä mänen slar Frank i hvert fald, lyder mit eget skudsmal, sit navn ef-tertrykkeligt fast som en af de kunstnerisk set mest slidst«rke nordiske digtere i nyere og nyeste tid.
DEN EKSISTENTIELLE LITTERATUR OG DET POLITISKE
Alle de forfattere, jeg her har n«vnt, og som jeg altsa kalder for 'ny-eksistentialister', synes at v«re enige om en ting: Det, litteraturen s«rligt kan som medie, er at dykke dybt ned i det eksistentielle. Som jeg lovede tidligere, ville jeg vende tilbage til Knausgard. Og det g0r jeg nu. ^i ingen har efter min opfattelse bedre formuleret denne indsigt end han. Formuleringen falder i sjette og sidste bind af Min kamp og lyder sadan her:
[N]etopp gjennom a v«re sa tett forbundet til ett bestemt individ, vedr0rer den beste litteraturens stemme ikke bare kollektiver, som et eksempel pa en jeg-mulighet alle jeg konsumerer, men ogsa faktisk den ene, altsa det faktiske mennesket pa det faktiske stedet i den faktiske tiden, og den identitet b«rer i sig selv pa en innsikt, som ikke finnes noe annet sted. Derfor er litteraturen umistelig. For uansett hvor fylte vi er av hverandre, uansett hvor kollektivisti-ske vare jeg er, star de ogsa faktisk alene, erfarer de ogsa faktisk alt alene, og
den erfaringen, som er erfaringen av a vœre menneske, erfaringen av vœren i verden, kan ikke uttrykkes generelt innenfor vi'ets horisont, fordi for den erfaringen finnes det ikke noe vi [...]. Det handler ikke om gjenkjennelse eller om bekreftelse, men om sannhet [Knausgard, 2011, s. 225-26].
Men hvad da med det sociale og politiske engagement? Bliver dette engagement ikke ofret pa indadvendthedens og navlepilleriets og tve-tydighedens og œsteticismens alter, kan man sp0rge? — Jœvnf0r ogsa, hvad en anmelder skrev om Vulkaner pà mànen, nemlig, at den var "fanget i noget retningsl0st". [Routhe-Mogensen, 2018] Anderledes for-muleret: Er den nyeksistentielle litteratur ikke helt og aldeles ligeglad med verden omkring sig, sadan som den yngre danske forfatter PeterClement Woetmann kraftigt har antydet? [Jacobsen, 2017, s. 4].
Jeg mener nej. I hvert fald ikke n0dvendigvis. For l0fter vi et 0jeblik blikket fra den snœvre samtidshorisont og dens — nok sa presserende — politiske udfordringer, kan det, viser det sig, have endog sœrdeles stor politisk betydning at insistere pa kunsten som et andet rum end politikkens. Hermed er vi faktisk tilbage ved min indledende diskussion af Isaiah Berlins to frihedsbegreber, det utopisk-revolutionœre, der jo er blevet knyttet sammen med totalitarismen — i dens forskel-lige afskygninger — og det pragmatiske, der er blevet knyttet sammen med den liberale humanisme og den moderne borgerligt-demokratiske samfundsform. Min pastand vil vœre, at alene idet den nyeksistentielle litteratur dyrker litteraturens og kunstens ret til at vœre fri i savel sin form som sit indhold, rummer den et politisk udsagn, nemlig om det negative, pragmatiske frihedsbegrebs betydning. Ikke som en fremti-dig, endnu ikke realiseret utopi, men som noget, der rent faktisk er en reel mulighed for os i det abne, moderne, demokratiske samfund. Dette krœver en nœrmere forklaring.
Det h0rer, som jeg ogsa skrev i mit indlœg i Politiken, med til selve grundlaget for det moderne samfund, at de forskellige samfundsom-rader er skilt ud fra hinanden og far lov at eksistere i deres egen ret uden at skulle indordnes under hinanden. Politik og videnskab skal ikke underlœgges religion; kunst skal ikke underlœgges hverken politik, vi-denskab eller religion osv. Derfor er den eksistentielle kunst heller ikke mere apolitisk og ligeglad med verden end den erklœret politiske, sam-menbrudsromantiske, som vi ogsa kunne kalde den stœrkt politisk og aktionistisk orienterede litteratur, der har fyldt sa meget i det litterœre landskab i Norden op gennem 00'erne og 10'erne. Der er blot en anden
politisk agenda pâ spil, som ogsâ er optaget af nogle st0rre politiske lin-jer end de dagsaktuelle. F0rst og fremmest gâr disse linjer ud pâ at be-vare og videreudvikle den samfundsform, som blev grundlagt i Europa i oplysningstiden. Hvor staten netop tœnktes at skulle udg0re en neutral ramme om de forskellige livsomrâders frie, autonome virksomhed, her-under kunstens.
DE ADSKILTE RUMS POLITIK
Kampen stâr altsâ ikke, for endnu engang at slâ det fast, mellem de h0jre- og de venstreorienterede forfattere. Den stâr mellem de ideolo-gisk og de eksistentielt orienterede. Den eksistentielle litteratur i dag er ikke partipolitisk eller fl0jpolitisk. Den stâr netop pâ skuldrene af det moderne samfundsprojekt. Dette projekt kan ikke sœttes i ideologisk bâs, fordi det som sagt er defineret ved, at forskellige modstridende interesser skal kunne indgâ kompromiser til fordel for helheden og fœlles-skabet. Man tror altsâ pâ, at kompromiser kan vœre med til at skabe et bedre fœlles samfund.
Personligt — og nu tager jeg et 0jeblik den faglige kasket af — har jeg tilh0rt en generation, som har vœret vœldig optaget af at se de sâ-kaldte 'blinde vinkler' i forhold til alt det og alle dem, der blev under-trykt undervejs i udviklingen af den moderne borgerligt-demokratiske samfundsstruktur: kvinder, ikke-vestlige kulturer og seksuelle minori-teter f0rst og fremmest. Vi har med andre ord vœret uhyre 'obs' pâ disse blinde vinkler i min generation. Men i dag er vi blevet sâ dygtige til at ud0ve selvkritik over for vores egen kultur, at det ogsâ mâ vœre pâ tide at se pâ, hvilke gode ting denne kultur har bidraget med i verden. Vi bli-ver n0dt til, hœvder jeg altsâ, at sœtte os ud over skammen over denne verdensdel; en skam, som er kommet til at fylde voldsomt meget i bâde samfundsdebatten og den humanistiske debat de senere âr (jœvnf0r ogsâ et udtryk som 'scanguilt'11). Vi mâ kort sagt holde op med at dyrke den sammenbrudsromantik, der 0nsker at se hele vores verdensdel og alt hvad den har frembragt gennem de sidste par hundrede âr jœvnet med jorden. Her er jeg aldeles enig med bâde Flemming Rose og Steven Pinker — og ogsâ med Niels Frank, for den sags skyld, nâr han kalder en
11 'Scanguilt' er betegnelsen for den sœrlige form for skyld- og skamf0lelse, vi skandinaver f0ler, nâr vi konfronteres med egne privilegier og rigdom — og andres mangel pâ samme.
af sine fortœllinger i Vulkanerpà mànen for "Lyse 0jeblikke i verdenshistorien". Ligesom jeg er enig med de 0vrige eksistentielle forfattere, der synes at sta fast pa dette frihedsbegreb. De praktiserer, hvad man med den danske designer, forfatter, kulturdebatt0r m.m.. Poul Henningsen (ogsa kendt under initialerne PH) kunne kalde den absolutte frihed. [Stidsen, 2011] Og som sadan minder de os hele tiden om, hvad det er for en grundidé, der bœrer vores nutidige samfund.
Det betyder ikke, vil jeg gerne understrege, at de nyeksistentielle forfattere sa bare lœner sig dovent-tilfreds tilbage i lœnestolen og godta-ger den givne tingenes orden. Absolut ikke! Ogsa disse forfattere har en uro i sig og et vagent blik for sprœkkerne og lakunerne i den moderne samfundsorden. Men det f0rer blot ikke til sammenbruds- og revolutionsromantik, det Isaiah Berlin betegner som negative frihedsdromme. Snarere f0rer det til det, jeg i starten af artiklen kaldte opmœrksomhe-den pa idealet som regulativ utopi i kantiansk forstand [Kant, 1971]. I modsœtning til dem, der — og nu tillader jeg mig igen at blive en smule polemisk-diskuterende — blot udnytter krisebevidstheden til at f0re forjœttende, men dybest set livsfarlig snak om altings snarlige og totale omvœltning.
En af de nordiske nutidsforfattere, der i stil med Ida Jessen uanfœg-tet har holdt den eksistentielle fane h0jt igennem flere artier, er S0ren Ulrik Thomsen. Ja, faktisk var han som sagt med til at genintroducere den, sidst vi havde en eksistentiel b0lge i litteraturen i Norden, dvs. i 1980'erne. Thomsen har om nogen formuleret det prœcist. I sin seneste bog, En hàrnàl klemt inde bag panelet fra 2016, skriver han saledes om, hvordan han f0rst blev begejstret over den tyske forfatter Botho Strauß' rasende, kriseorienterede, kan vi tilf0je, civilisationskritik. Dernœst ir-riteredes han dog; "for netop som jeg sammen med teksten har hidset mig allermest op, bliver det", som forfatteren siger, "klart, hvor langt der i virkeligheden er fra disse dystre karakteristikker af samfundet til mine egne erfaringer." Thomsen vil dog ikke forkaste sadanne retoriske eller performative tekster en bloc. Hans ambivalente fascination af deres 'po-litiske pietisme' og 'filosoferen med digterpennen' skyldes nemlig ikke alene deres sproglige brillans, men ogsa, "at de med deres nadesl0se blik og ubœndige krav maske alligevel er med til at forhindre samfundet i at hvile pa laurbœrrene og dermed indirekte bidrager til at holde det pa ret kurs, nar udviklingen nœrmer sig noget farligt og fjerner sig for langt fra noget, der i sagens natur kun kan vœre et ideal." [Thomsen, 2016, s. 133].
Dette er, tœnker jeg, et passende statement at slutte af med. For selv-folgelig skal man heller ikke ende i den modsatte groft, hvor man som Flemming Rose og Steven Pinker skrâsikkert hœvder, at 'det gar bedre end nogensinde', og at al den snak om krise i verden udelukkende er et sporgsmâl om mediernes trang til dramatik og om vores egen blaojet-hed og naivitet i den forbindelse. I stedet skal man se sadan pa det, at den moderne-demokratiske samfundskonstruktion faktisk har leveret noget godt til denne verden. For eksempel opdelingen af samfundet i autonome rum. Som er der den dag i dag, og som gor, at litteraturen kan fa lov at gore det, den nu engang er bedst til, nemlig grave sig dybt ned i den indre menneskelige jungle og give form til alle de modstridende, gode savel som onde, folelser og tanker, der skvulper rundt derinde. Uden hensyntagen til den borgerlige mening og morale, der nodven-digvis ma betyde meget i samfundet udenom. Ellers ville dette samfund jo slet ikke kunne hœnge sammen.
DET INDIVIDUELLE VALGS UOMG^NGELIGHED
Der er altsa fortsat rigtig mange gode grunde til at ga tilbage til So-ren Kierkegaard. Og i ovrigt ogsa til mange af de andre tœnkere i den lange eksistentialistiske tradition — fra Friedrich Nietzsche og Martin Heidegger til de danske filosoffer K. E. Logstrup og Villy Sorensen. For ikke at tale om alle de forfattere, der gennem den moderne og senmo-derne epoke har dyrket eksistens som et hovedtema, fra Edith Södergran og Johannes V. Jensen over Gunnar Ekelöf og Martin A. Hansen til Inger Christensen, Soren Ulrik Thomsen, Karl Ove Knausgard, Sara Stridsberg, Christina Hesselholdt, Ida Jessen, Niels Frank, Naja Marie Aidt og mange, mange flere. Forfattere, hvis stemmer bliver ved med at synge og dirre og skurre i én lœnge efter endt lœsning.
Kernen i al eksistentialistisk filosofi, som Kierkegaard som bekendt stod fadder til, er, at vi i kraft af at vœre mennesker samtidig er frie. Hvilket stiller os pa et ganske sœrligt sted i verden, der adskiller sig fra alt andet. Som mennesker eksisterer vi (af latin ex-sistere: trœde ud af, fremtrœde). Frem for blot at vœre til, sadan som et dyr eller et trœ eller en mursten eller et tandhjul er det. Det vil sige, vi har mulighed for at tage hand om vores eget liv og forme det efter vores eget hoved og vores egne onsker. I og med, at vores essens, vores 'hvad', vores konkrete livsindhold ikke er defineret pa forhand. [Stidsen, 2016] Dette skal ab-
solut ikke forstas naivt, som at de ydre, fysisk-materielle rammer — fx 0konomi eller politik eller teknologi, for ikke at tale om biologi — ikke har indflydelse pa eller spiller nogen rolle for vores liv. Tvœrtimod. Ikke mindst den fœlles socialitet; den fœlles samfundsform, spiller selvf0l-gelig en ekstremt stor rolle. — Hvilket de sidste 200 ars europœiske ud-vikling, hvor den ontologiske frihed de facto er blevet accentueret som resultat af de moderne samfundsforhold og de moderne retsstatsprin-cipper, med al tydelighed har vist.
Nej, det skal forstas sadan, at der altid, selv i den vœrste og mest pinefuldt tilspidsede situation, er et valg. For hver enkelt af os. Slet og ret fordi vi er mennesker. Hvilket — med Kierkegaard — betyder, at vi er "et Forhold, der forholder sig til sig selv." [Kierkegaard, 2006, s. 129] Litteraturen vœlger ikke for os. Hvis den g0r, er det i hvert fald darlig litteratur. Den viser derimod, at vi skal vœlge, at vi er wdt til hver isœr at patage os den selvstœndige handling, det er at vœlge. Ved enden af hver eneste god bog er der saledes pahœngt et usynligt sp0rgsmal, som lyder: Hvad vœlger du?
I den forstand er litteraturen — muligvis mere end noget andet medie og kulturudtryk — med til at holde frihedens grundidé aben og le-vende i vores bevidsthed.
REFERENCES
Adolphsen P. Rynkekneppesygen. K0benhavn, Gyldendal, 2017. 246 p.
Berlin I. Two Concepts of Liberty [1958]. Liberty. Oxford, Oxford University
Press, 2002, pp. 166-217. Byrel L. S. Metamodernismen og dansk lyrik. K0benhavn, K0benhavns Universitet,
2018. 56 p. [Upubliceret specialeafhandling] Engdahl H. Beröringens ABC. En essä om rösten i litteraturen. Stockholm, Albert
Bonniers Forläg, 1994. 228 p. Frank N. Vulkanerpà mànen. K0benhavn, Gyldendal, 2018. 272 p. Gjessing S. Ud i det u-0se. K0benhavn, Gyldendal, 2014. 55 p. Hagen C. Jungle. K0benhavn, Forlaget Basilisk, 2017. 200 p. Hesselholdt C. Vivian. K0benhavn, Rosinante, 2016. 201 p. Jacobsen T. De er firkantede pa samme made som i 1970'erne. Berlingske Tidende
d. 19. april 2017, sektion 3, pp. 4-5. Jessen I. En ny tid. K0benhavn, Gyldendal, 2015. 209 p. Jessen I. Doktor Bagges anagrammer. K0benhavn, Gyldendal, 2017. 156 p. J0rgensen J. A., Wentzel K. (ed.). Hovedsporet. K0benhavn, Gyldendal, 2005. 672 p.
Kant I. Werke: Akademie-Textausgabe, bd. 5. Berlin, De Gruyter, 1971. 497 p.
Kierkegaard S. Sygdommen til D0den [1849]. S0ren Kierkegaards Skrifter, bd. 11.
K0benhavn, S0ren Kierkegaard Forskningscenter, Gads Forlag, 2006. Knausgârd K. O. Min kamp, bd. 6. Oslo, Forlaget Oktober, 2011. 1120 p. Lundberg J. Europas skugga. Om Henry James och frihetens väsen. Stockholm,
Timbro, 2017. 480 p. Nex0 T. A. Vidnesbyrd fra velfœrdsstaten. K0benhavn, Arena, 2016. 199 p. Rose F. Det gâr bedre end nogensinde. Weekendavisen d. 5. januar 2018, sektion 1, pp. 1-3.
Routhe-Mogensen K. U. Fanget i det retningsl0se. Information d. 6. januar 2018, sektion 2, p. 4.
Stidsen M. Uenighedens vitamin. En aktualiserende citatmosaik om PH's humanisme. Lysmageren i nyt lys — en debatbog. Ed. H. Hertel. K0benhavn, Gyldendal, 2011, pp. 43-62. Stidsen M. Den ny mimesis. Virkelighedstolkningen i dansk og nordisk litteratur
efter Anden Verdenskrig, bd. 1-2. K0benhavn, U Press, 2015. 1288 p. Stidsen M. Rilkes engle. Eksistentialismen i gâr — i dag — i morgen. K0benhavn,
Dansklœrerforeningens Forlag, 2016. 479 p. Stidsen M. Er der vagtskifte i litteraturen? Politiken d. 23. april 2017a, sektion 2, p. 5.
Stidsen M. "Har vi verkligen läst samma bok?" Svenska Dagbladet d. 21. december
2017b, sektion 1, p. 28. Stridsberg S. Beckomberga — ode till min familj [2014]. Stockholm, Bonniers, 2015. 355 p.
S0gaard L. K. Kan indadvendt litteratur l0se verdenssituationen? Kristeligt
Dagblad d. 11. maj 2017, sektion 1, p. 10. Thomsen S. U. Mit lys brœnder. K0benhavn, Borgens Forlag, 1985. 136 p. Thomsen S. U. Farvel til Det Blâ Rum. Kritik nr. 91/92, 1990, pp. 7-36. Thomsen S. U. En hârnâl klemt inde bag panelet. K0benhavn, Gyldendal, 2016. 157 p.
T0jner P. E. Frihed er det bedste guld. Weekendavisen d. 29. december 2017,
sektion 1, pp. 1-3. Wung Sung J. En anden gren. K0benhavn, Rosinante, 2017. 555 p.
Marianne Stidsen
Copenhagen University
FROM POLITICS TO EXISTENCE: TENDENCIES IN THE CONTEMPORARY DANISH-NORDIC LITERATURE
For citation: Marianne Stidsen. Fra politik til eksistens: tendenser i den nyeste Dansk-Nordiske litteratur. Scandinavian Philology, 2018, vol. 16, issue 1, pp. 7492. https://doi.org/10.21638/11701/spbu21.2018.106
During the last two decades, Danish and Scandinavian literature was preoccupied with a broad variety of social and political themes. At the time of writing, however, a shift
seems to be taking place. Under the influence of other contemporary Nordic authors, a number of Danish writers have started to show a growing interest in various existential subjects, which are often left out of sight or even despised by their politically motivated colleagues. In this paper, I will shed light on these new tendencies by touching upon works of a number of contemporary Danish-Nordic authors, namely those of Karl Ove Knausgard, Sara Stridsberg, Christina Hagen, Signe Gjessing, Christina Hesselholdt, Peter Adolphsen, Jesper Wung Sung, and Niels Frank. Moreover, I will compare these works with the so-called existential turn in the Danish literary history when a group of young poets, most important S0ren Ulrik Thomsen, confronted the predominant Marxist's understanding of literature back in the early eighties. Finally, I will attempt to situate this whole discussion within a broader philosophical context, pointing out that the existential literature of today is not as unworldly and escapist as one may be tempted to think. On the contrary, this new literature can be said to carry on the tradition of the philosophers Immanuel Kant and S0ren Kierkegaard who brought about a fruitful understanding of modernity and stressed the importance of notions such as subjectivity and autonomy. In addition to that, this new existential awakening can be said to restore Isiah Berlin's famous concept of negative liberty that most contemporary literature and literary criticism, until now, have disregarded.
Keywords: New Existentialism, contemporary Danish-Nordic literature, modernity, subjectivity, autonomy, negative and positive liberty.
Marianne Stidsen
DPhil (dr.phil.), Associate Professor at the Department of Nordic Studies and Linguistics, University of Copenhagen, DK-2300 K0benhavn, Denmark E-mail: stidsen@hum.ku.dk
Received: 02.02.2018 Accepted: 05.03.2018
