CC BY
79
UDC 821.113.4
Johs. Norregaard Frandsen
Syddansk universitet
SULT OG OVERFLOD. H. C. ANDERSEN OG MADENS POESI
For citater: Johs. Norregaard Frandsen. Suit og overflod. H. C. Andersen og madens poesi. Scandinavian Philology, 2018, t. 16, ud. 1, ss. 93-103. https://doi. org/10.21638/11701/spbu21.2018.107
H. C. Andersen fortœller ofte om mad, gastronomi og om nydelsen ved gode mâltider. Andersen voksede som bekendt op i fattige vilkâr og selv om han nœppe var udsat for egentlig sult, sâ oplevede han som barn, hvordan den gode mad var et af overklassens privilegier, mens de fattige mâtte nojes og undertiden sulte. Disse erfaringer med mad spiller en rolle i kunstneren H. C. Andersens vœrker blandt andet som skildringer af og fantasier om mad. I artiklen viser jeg, hvordan et eventyr som "Den lille Pige med Svovlstikkerne" rummer skildringer af sult og mad, der udvikler groteske fantasier. Artiklen rummer desuden en analyse af et par af H. C. Andersens fodselsdagsbreve til drengen Sally Melchior, som rummer en smuk fantasi om landet med grofter, der flyder med rodgrod og flode. Endelig undersoges madens og mâltidets perspektiver i breve til den nœre ven Eduard Collin. Disse eksempler viser, hvordan Andersen bruger og iscenesœtter mad, mâltider samt sansninger af nydelse i sin kunst og i sin skrift. Artiklen soger derved at indkredse Andersens anvendelse af gastronomien og skildringer af mad som fantasiskabende element i det fortalte. Eksemplerne fra digte, eventyr og breve viser altsâ dels, hvordan mad, gastronomi, vin og livsnydelse indgâr i rœkke af fantasiskabende elementer i H. C. Andersens kunst. Dels at den erfaring og erindring Andersen har fra en opvœkst og et liv under fattige kâr folder dig ud i den voksne kunstners vœrk.
Nogleord: H. C. Andersen, dansk litteratur, eventyr, H. C. Andersens breve, mad, gastronomi.
H. C. Andersen (1805-1875), den danske digter og forfatter af blandt andet eventyr, omsœtter mange steder bord til ord i sin kunst!1 Han
1 Min artikel bygger videre pâ pointer og stof, jeg i en anden udgave har anvendt i artiklen "Rodgrod i grofterne" [Norregaard Frandsen, 2016].
iscenes«tter ofte mad, vin, mältider enten som sublim, «stetisk nydel-se eller i uopnäelige drommebilleder. Det sker i dagboger og breve, og det sker i de kunstneriske v«rker, hvor mad og smagsnydelse skildres. Mäske var erfaringerne fra en barndom i fattigdom med til at udvikle Andersens skarpe blik for kulinariske nydelser og for frav«ret af over-dädige mältider i hans sociale milj0. Disse nydelser og denne mad var bestemt ikke inden for hans og familiens r«kkevidde, da han var barn. Andersens evne til at karakterisere mad som en uopnäelig, men samti-dig st«rk sansepävirkning er mäske derfor sä formidabel, som her i et brev til familiens Drevsen i 1845, hvor han skildrer erindringen, sit eget livseventyr og duften af gäsesteg pä en Mortensaften:2
Nu er jeg i Odense, min gamle By, hvor jeg l0b om som fattig Dreng med bare F0dder og med Tr«sko; naar jeg seer ned ad Gaden t«nker jeg, som Aladdin. "Der nede gik jeg som en fattig Dreng!" Vor dog vor Herre har v«ret god mod mig, forunderlig god mod mig fremfor mod Tusinde, jeg begriber ikke min Lykke! Hvorfor skal jeg dog faae saa meget? Det er Festdag i Aften, det havde jeg slet ikke t«nkt paa, I Kj0benhavn holder man heller ikke denne Aften hellig, (ved hellig forstaaes at spise Gaase Steg); det er i Aftan Mortensaften; hele Odense lugter af Gaasesteg, jeg har ordentlig faaet Barndoms Erindringer derved. Poeten siger jo ogsaa at der til en Duft og Melodier kn0tter sig mange Erindringer, men han tankte vel ikke paa Gaasesteg.3
Andersen skildrer ikke blot madens og nydelsens muligheder, men lader mange andre forhold komme til syne gennem det kulinariske, og derved opstär der et lystfyldt perspektiv. Maden er med til at etablere eller fortolke en grundstemning i mangelsituationer. Det g«lder, när han i dagbogen fra datoerne 10.-13. marts 1868 refererer en samtale med Georg Brandes, mens han i 0vrigt diskuterer omst«ndighederne ved bil-ledhugger Bissens sygdom og d0d, f«rdigg0relsen af sin egen "Ugeda-gene", en tur i teatret samt problemer med overs«ttelse fra fransk af det stykke, han ser. Midt i al denne information om Brandes, teater og kunst fär han kommenteret 'skidne «g', som er lavet efter hans opskrift, og
2 Mortensaften er i dansk skik den 10. november, hvor der traditionelt spises gäse-eller andesteg. Det sker if0lge overleveringen for at mindes den hellige Martin, som ikke ville v«re biskop, og som derfor gemte sig, men han blev afsl0ret af skr«ppende g«s.
3 Brev til familien Drevsen, Odense den 10. November 1845, Brevbasen, H. C. Andersen Centret/Odense Bys Museer.
samtidig det pudsige i at han overhovedet skriver om madretten 'skidne ^g' i denne sammenh^ng:
Hos Enken Fru 0rsted fik de for f0rste Gang efter min Opskrift og Lyst: Skidne ^g! Det er da en interessant Dagbogs Optegnelse. I Theatret Faust. Nyerup sang smukt og spillede endnu bedre.4
Eller när samme Andersen i en lang redeg0relse fra Paris i maj 1868, hvor han oplister betydningsfulde m0der, kunstnere, galanterier med videre, sä ogsä fär bemerket, at:
Vi drak Champagne, fik Asparges, H0ns og Jordb^r, kj0rte saa ud til Maleren Jakopsen og saae hans danske Kostume-Personer fra Udstillingen, som vi skulde kritisere"5
Mad og henvisningerne til mad er en slags foruds^tning og ram-mes^tning. När Andersen sä netop skildrer mad, sä sker det oftest i detaljer, langsomt og smagende. Madens og bordets billeder bliver til sk0nne og nisten gransel0se fantasier. I 1868 skriver Andersen et brev til den lille Sally Melchior pä hans f0dselsdag. Sally, der er en lille, vaks dreng, fylder tre är og Andersen hilser ham med en legende og munter beskrivelse af et Slaraffenland, hvor det flyder med redgred og fl0de:
Kom herud til "Rolighed"6 Her er rigtig Gilde Skynd dig af din Trappe ned, Og kom ej for silde. Her er Noget, v^rd at see. Her er Venne-M0de; R0dgr0d staaer i Gr0fterne, Med den s0de Fl0de, H0ns og Duer, Hund og Hest Med i Dansen sv^ve, Synge: "Det er Sallys Fest! Lille Sally leve!7
4 H. C. Andersens Dagb0ger, 10.-12. marts 1868.
5 H. C. Andersens Dagb0ger, 10.-13. maj 1868.
6 "Rolighed" er familien Melchiors landsted ved K0benhavn, hvor Andersen ofte boede, og hvor han i 0vrigt d0de i 1875.
7 Af Brev til Sally Melchior, 17. september 1868, Brevbasen, H. C. Andersen Centret/Odense Bys Museer.
Et ärs tid senere skriver Andersen fra München til Thea Melchior, lille Sallys mor, og improviserer lidt videre over digtet:
Der er saa deiligt Stort og Smaat Apelsiner groer der i Haven, I Gr0fterne her er ^bler-Kompot, Saa man kan faae ondt i Maven!8
Siden skriver Andersen igen til Sally og minder ham om grefterne, der engang fl0d af redgred og gl0de, men, bem^rker Andersen sä, det var dengang, Sally, nu har man den kun pä bordet! Orden skal der trods alt v^re. Andersens forfatterskab er som bekendt sp^kket med velly-stige eksempler pä den magi, der opstär när almindeligt kendte ting eller fenomener forskubbes til nye betydningsm^ssige kontekster. De er ofte morsomme, samtidig kan de imidlertid v^re groteske og rumme sterke undersider af angst. Det fär vi at se i eventyret eller historien "Den lille Pige med Svovlstikkerne".
DEN FATTIGE PIGE OG GÄSESTEGEN
H. C. Andersens gribende historie om "Den lille Pige med Svovlstikkerne" fra 1846 skildrer som bekendt en lille, fattig piges ulykkelige sk^bne og d0d nytärsnat pä en mäde, som kalder pä medlidenhed og mäske endda vrede over de forhold, hun har mättet leve og d0 under. Heldigvis, kan vi synes, tager Vorherre hende hjem til sig i näde og k^r-lighed. Det er det sociale motiv, den nädige Gud, Bedstemors k^rlig-hed og medf0lelsen, der fortelles. Fortellingen skildrer imidlertid ogsä, hvad man kunne kalde sultens og kuldens fantasier, for i livets yderste 0jeblikke tendes vanviddets lys:
En ny blev str0get, den brandte, den lyste, og hvor Skinnet faldt paa Muren, blev denne gjennemsigtig, som et Flor; hun saae lige ind i Stuen, hvor Bordet stod d^kket med en skinnende hvid Dug, med fiint Porcellain, og deiligt dampede den stegte Gaas, fyldt med Svedsker og ^bler! Og hvad der endnu var pragtigere, Gaasen sprang fra Fadet, vraltede hen af Gulvet med Gaffel og Kniv i Ryggen; lige hen til den fattige Pige kom den; da slukkedes Svovlstikken og der var kun den tykke, kolde Muur at see.9
8 Af Brev til Thea Melchior, 8. november 1869, Brevbasen, H. C. Andersen Centret/ Odense Bys Museer.
9 "Den lille Pige med Svovlstikkerne". Andersen. H. C. Andersens samlede vœrker: Eventyr og Historier I. Klaus P. Mortensen, red. Gyldendal, Kobenhavn 2003, sd. 436.
Muren bliver gennemsigtig, som det hedder, den bliver til et flor eller sl0r, der skaber transparens til den anden side, sa forestillingen om en anden verden ikke bare abner sig, men bliver konkret. I denne anden verden er der ikke bare mad, varme, lys og sk0nhed, men ogsa s^re h^ndelser som en stegt gas, der kan vralte afsted med kniv og gaffel i ryggen. Det er to ofre, der m0des, den frysende der ude og den slagtede gas derinde m0des i et sansel0st sekund f0r alting er forbi. Hele scene-riet hviler fortellerm^ssigt pa bevidstheden om snarligt tab. Lyset er midlertidigt, scenen slukker og lukker i n^ste 0jeblik. Intet lykkeligt va-rer, sadan som Andersen gang pa gang skildrer floret, den tynde hinde mellem livsfylde og tab.
Andersen bringer her i historien om tendstikpigen samme teknik i spil, som i sine sakaldte tingseventyr, hvor tinsoldater, broteggerjom-fruer, r0de sko, tepotter, bolde, toppe med videre far tildelt evnen til at agere og til at formulere holdninger eller synspunkter i tanker eller tale. Gasen siger ganske vist ikke noget. Den vralter kun. Pigen og gasen er imidlertid begge ofre. Den ene er frosset og sultet s0nder og sammen, mens den anden er slagtet, stegt og gennemstukket af kniv og gaffel. Andersens mesterskab er den sproglige konstruktion af dobbeltheden af lidelse og nydelse, frygt og fascination, forlokkelse og afsky, gevinst og tab. Sproget er rytmisk med sine allitterationer, som "deiligt dampede den stegte Gaas" og "Gulvet med Gaffel" og mange flere, Andersen kal-der sin tilh0rer ind i sproget, hvor sanselige billeder abner sig som "fiint Porcellain" og med fyld af "Svedsker og ^bler". Enhver lykke-situation er imidlertid oftest hos Andersen parret med det mulige tab. Det g^lder, som vi har set, ogsa i "Den lille Pige med Svovlstikkerne".
SANSE-ETNOGRAFEN OG MADEN
H. C. Andersen er sanse-etnograf! Han registrerer, sanser, kommen-terer og beskriver ustandseligt bade det n^re og det fjerne. Hans sam-lede v^rk er derfor bade seismografisk og et forbl0ffende partitur over sansningernes muligheder i 1800-tallets Danmark og Europa. Andersen sa, sansede og skrev! Han samlede saledes pa livsnydelsen og dens sublime momenter pa samme made som han samlede og skabte sublime poetiske momenter i sin rige kunst. Ved siden af livsnydelsens sk0nne 0jeblikke var der ogsa skuffelser og sorte huller, de gode 0jeblikke blev undertiden afl0st og fortrangt af misn0je, skygger og angst. Lykke-si-
tuationer er hos Andersen parret med det mulige tab. Angsten for ikke at slä til, for ikke at kunne holde fast i det gode liv er altid til stede. For at blive afsl0ret som den proletar, der ikke h0rer hjemme her. En sump-plante med redderne i mudder og bestandigt pä jagt efter lyset uden at kunne nä det, for nu at n^vne en metafor, Andersen brugte om sig selv. Derfor registrerer og noterer Andersen pä kunstnerisk vis smagen af det gode liv! Han ved, det kan v^re borte i n^ste sekund. Men i den kunst-neriske form, i skildringen, fär den sublime oplevelse, vellyden, smagen et evigt liv. Evigt fastholdes det tabte i kunsten.
Mad udg0r et af de 0jeblikke af sublim nydelse, Andersen ofte dyrker. Digteren f0rte säledes gennem ärene en samtale med maden og madens muligheder i sin kunst og i sine dagb0ger. Det gastronomiske forbindes hos ham ofte med sygdom og angst. I juni 1868 er Andersen i Ems. Han beskadiger sit ben og bliver bekymret for de f0lgesygdomme, han nisten var sikker pä, mätte komme, "Jeg fik stor Angst var n^r ved at faae ondt;", som det hedder i Dagbogen 10.-12. juni. Efter nogle redeg0relser for sygehistorien, en febril nat, tegens bes0g, hedder det: "[L^gen] saae ogsaa Benet og raadede mig Stilhed. Spiste Lax, Asparges og Oste". Det gode mältid, Andersen holdt eksempelvis meget af asparges, falder der ro over Andersen. I l0bet af natten opdager han imidlertid, at säret er r0dt, og han bekymres igen.
Menuen, maden og vinen, bordets gteder, var for Andersen aldrig blot foranstaltninger eller ydre omstendigheder, der for eksempel blot satte rammerne om et godt samv^r med gode samtaler. Nej! Maden og vinen er meget ofte i hans fremstillinger selvstendiggjorte elementer, der fastholdes som en slags elementarpartikler i fastholdelse af det gode livs momenter. Mad og vin er livsnydelse, men mältidet slutter, vinglasset t0mmes, og eftersmagen mä fastholdes kunstnerisk for at vare ved. Derfor genoplever eller genskriver Andersen igen og igen den kulinari-ske oplevelse. Han f0rer den ind i sproget for at sikre det sublime moment et slags evigt liv i ordenes verden. Fra bord til ord — so to speak!
SVARET ER MARMOR-BUDDING
Andersen blev som bekendt gang pä gang inviteret til at bes0ge og tage ophold pä landadelens godser. Et af de danske slotte eller herre-gärde, hvor Andersen i en periode ofte kom pä bes0g, var Lykkesholm Slot i n^rheden af 0rb«k pä Fyn, som han g^stede adskillige gange i
perioden fra 1832 til 1842. Det var is«r, mens enkefru justitsrädinde Johanne Marie Lindegaard levede og ejede Lykkesholm, Andersen holdt af stedet. Det skyldtes angiveligt hendes munterhed, livsmod og store g«stfrihed sammen med slottets sk0nhed og sk0nne beliggenhed. Lykkesholm har, skrev Andersen, omgivelser, der "ligne Schweiz" og befinder sig pä "det smukkeste Sted jeg kjender i Fyen".
Hans gl«de ved Lykkesholm skyldtes dog ogsä, og bestemt ikke mindst, de pr«gtige kulinariske oplevelser, som et bes0g b0d ham pä! Her kunne Andersen trives. Her var godt! Her var en selskabelighed, som Andersen elskede, men ogsä den arbejdsro, digteren mätte have for at producere. Det var som sagt imidlertid ikke mindst maden pä Lykkesholm, der fik Andersens poetiske tunge til at klikke af fryd, säledes som det sker i et brev til Edvard Collin den 3. juli 1836:
De sp0rger mig om hvad Slags Budding vi fik paa Lykkesholm, Svaret er Mar-mor-Budding. Jeg skal dog beskrive for Dem hvad vi fik igaar hele Dagen, saa De kan slutte Dem til Levemaaden. F0rst Thee med dejligt Gr«ssm0r paa Br0det; derpaa Kaffe med en Fl0de, som kunde staa. Det var Klokken 8; men Kl 10 fik vi Kyllingsteg og Asparges, samt Portviin. Klokken 2 V Kj0dsuppe med delicate Fiskeboller. Steeg; Melon; Gjede. H0ns og Jordb«r, derpaa Kaffe. Klokken 8 Thee med Julekage og det deilige Sm0r og Klokken 10, Sm0rrebr0d med Alleslags og varme (stegte) Aborrer. Dertil, som ved Middagsbordet, r0d eller hvid Viin.10
Det er jo en levemäde, der her skildres, som nok har v«ret v«rd at stifte bekendtskab med. Andersen benytter sä at sige lejligheden til at rulle dagens mältider med dens fine smagsoplevelser op endnu en-gang. F0rst er det formet en ren meddelelse og et svar pä et sp0rgsmäl, Edvard Collin mäske, mäske ikke har stillet. Dern«st lader Andersen traktementerne fä et slags egetliv. Traktementernes enkeltdele fär lov til at tage over i en ren äbenbaring af vellystighed og sansebombardement, hvor hvert element fär lov til at blive stäende, og hvor mältiderne bliver sprogligt profileret for oplevelsen. Det helt s«rlige ved Andersens frem-stilling er, at han i stedet for at sovse (undskyld metaforen!) fremstillin-gen ind i beskrivende adjektiver, sä underspiller han de sproglige roser. Stykket er adjektiv-fattigt, faktisk, kun lidt brug af "delicate" og "deilige". Til geng«ld fär hvert element i den kulinariske dag lov til at stä skarpt,
10 Brevet til Collin er citeret og indgär i app'en "Hans Christian Andersen Trail", som er udarbejdet ved H. C. Andersen Centret, og som Ane Grum-Schwensen er hovedforfatter til.
delikat og tiltr«kkende. Sproget er langsomt, opremsende, smagende: "Fiskeboller. Steeg; Melon; Gjede. Hons og Jordb«r, derpaa Kaffe". Brevet má jo have fáet mundvandet til at lobe hos Collin der hjemme i Kobenhavn! Máske er det netop ogsá Andersens mening med brevet. Collin má slutte sig til levemáden, sádan som Andersen brugte sit liv pá at dokumentere sin klasse og levemáde og ikke mindst netop i den livslange samtale med Edvard Collin. Andersen fráser i sproget, nár han oms«tter mad til fantasi og fantasi til mad.
FANTASIER OM MAD
Sá forskellige forfattere som kulturhistorikeren Peter Riismoller og den norske psykiater og forfatter Finn Skárderud har med vidt forskel-ligt perspektiv og «rinde beskrevet sultens og mangeloplevelsens af-m«gtige sprog. Riismoller har i Sultegrnnsen [Riismoller, 1971] skildret den betydning sulten og bevidstheden om sultegr«nsens forf«rdende n«rhed i Danmark i perioden helt op til og med de forste ártier af det 20.árhundrede. Riismoller viser, hvordan overlevelsens kultur udfoldede sig i en evig kamp for sulten, der stod for doren i det ojeblik, hvor noget gik galt. Riismoller skildrer, hvordan dyrene gár amok, nár de efter en lang vinter pá stald med tort strá endelig kommer i det gronne, saftige klover. De gár amok, dyrene, «der sig blinde og halvskore. Riismollers viser, at menneskene i de fattige kár, kummerformerne, kalder han dem, disse mennesker, hvis v«kst eller mangel pá samme blev livslangt pr«-get af underern«ring, og som dode alt for tidligt, at disse mennesker i de ringeste kár ogsá gik amok i momentant frás og vellevned i slagtergilder og ren vellystighed.
Motivet er i den grad ogsá brugt af den danske forfatter (18571943) Henrik Pontoppidan i den beromte novelle "Et Grundskud" fra samlingen Fra Hytterne (1887), hvor husmandsfamilien gl«der sig over og gl«der sig til at m«ske i fl«sk og fedtflomme, nár grisen Sif skal slag-tes til jul. Men Sif bliver syg, den dor, og med den slukkes drommene om fl«sk og drivende fedt. Gr«nsen mellem momentan overflod og sultens bundlinje er n«rv«rende som et tyndt flor eller slor, der hurtigt lader sig sonderfl«nge. Jeppe Aakj«r (1866-1930) har i "Mens Polsen koger" i Vadmelsfolk (1900) skrevet over det samme tema, men i hans fort«lling skildres vellystigheden, den dionysiske stemning og losslupne hedonisme, som er til stede hos smáfolket pá landet, nár griseslagtnin-
gen til geng^ld er lykkedes! Sa blev der fraset i blodp0lse, fl^sketer-ninger, ferskt k0d ved det slagtegilde, som markerede overvindelsen af maneders mangel. Ja, fraseriet og vellystighed forplanter sig i Aakj^rs historie fra oplevelsens af den flommefede p0lse, der vellystigt kror og snor sig i grydens boblende skum, til det unge par, som lystfyldt indta-ger hinanden i kalvebasens rughalm.
Den norske psykiater Finn Skarderud beskriver [Skarderud, 1991; 1998], hvordan der bag moderne fenomener som anoreksi og bulimi principielt kan trakkes en lang linje bagud i europ^isk kulturhistorie, som handler om iscenes^ttelse og dyrkelse af kroppen, maden, sulten, afstaelsen og lidelsen. Kroppen, siger Skarderud, uds^ttes ofte i religi0st eller rituelt 0jemed for sultens lidelse, for at den pag^ldende kultur gen-nem den enkelte krop, det enkelte individ, kan udtrykke sin absolutte kontrol. Derfor er maden og f0deindtagelsen ofte og i forskellige kultur-historiske perioder blevet iscenesat i en dobbelthed af streng syndighed og hedonistisk nydelse af renselse og puritanisme. Maden, menuerne, f0deindtagelsen, kosten bliver et instrument og et objekt for en dobbelthed af den yderste vellystighed og dybest angst. Maden og de bugnende bordes nydelse bliver i kunsten skildret som kilder for denne farligt for-f0rende fantasi. Mad bliver fascinerende skueretter, og i afkaldet ligger selvbeviset for kontrol. Kroppen tror at vinde en sejr, nar den endnu engang kan overvinde sig selv ved at n^gte f0deindtagelse. Beskuelsen og beskuerens rolle som den, der b^rer kontrollen bliver central, siger Skarderud.
H. C. Andersen sultede aldrig direkte som barn. Men hans opv^kst i et fattigt milj0 i Odense var dels praget af absolut n0dvendigt madehold, dels var han eksempelvis i fattigskolen omgivet af b0rn med m^r-ker af sult og mangel. Friskomager Andersens lille familie i Munkem0l-lestrade havde bestemt ikke adgang til de riges bord endsige vaner. Da faderen d0de i 1816, hvor Hans Christian var 11 ar, skabte det et alvor-ligt yderligere skub ud mod et socialt underland for den sensitive dreng. Angsten ma have staet rejst med sine lange, grimme skygger.
Imidlertid smagte den lille Hans Christian nu og da pa de riges bord, men mest med 0jnene. Hans Christian ops0gte nemlig undertiden de velhavende huse i den rige del af Odense, nar der var selskabelighed, og han kunne finde pa at synge for selskaberne. Det kunne give et par handskillinger, maske endda et par smagspr0ver? De flotte menuer, de bugnende borde var imidlertid og i ordets bogstavelige betydning rene
skueretter for drengen. Som i et teater, som i en kukkasse, hvor illusioner af det eventyr lod sig gennemspille! Se, ikke rore! Se, men det er ikke virkelig virkelighed! Disse borgerhjem med deres bugnende borde var ikke hans verden. Han var udenfor! Han fik lov at se, iagttage, mâske fantasere, men ikke spise med. Mâske er det scenario til stede hos for-fatteren: Den fornemme mad og de fornemme borde som fascinerende skueretter, der fâr deres eget liv, nâr de igen og igen gennemspilles for fantasien. Det giver ovelse i beskrivelse og fantaseren. Andersen glemte aldrig skyggerne. Monsterbryderen kendte sine betingelser og huskede sin baggrund, men i sproget kunne skueretterne foldes ud.
REFERENCES
Brevbasen H. C. Andersen Centret/Odense Bys Museer. Available at: http://
andersen.sdu.dk/brevbase/ H. C. Andersens Dagbeger. Available at: http://oraapp.kb.dk/hca_pub/cv/main/
Oversigt.xsql?nnoc=hca_pub N0rregaard Frandsen Johs. Bordets glœder: Modersmâl-Selskabets Ärbog 2016.
K0benhavn: Modersmâl-Selskabet, s. 113-126. Riism0ller P. Sultegrœnsen. Nyt Nordisk, 1971. 139 s.
Skârderud F. Sultekunstnerne: kultur, kropp og kontroll. Aschehoug,1991. 250 s. Skârderud F. Uro: En rejse i det moderne selv. Aschehoug, 1998. 476 s.
Johs. N0rregaard Frandsen
The University of Southern Denmark
HUNGER AND PLENTY: HANS CHRISTIAN ANDERSEN AND THE POETRY OF FOOD
For citation: Johs. N0rregaard Frandsen. Sult ogoverflod. H. C. Andersen og madens poesi. Scandinavian Philology, 2018, vol. 16, issue 1, pp. 93-103. https://doi. org/10.21638/11701/spbu21.2018.107
Hans Christian Andersen often writes about food, gastronomy and the enjoyment of good meals. As is well-known, Andersen grew up under straitened circumstances, and even if he was hardly exposed to severe hunger, he experienced as a child how good food was one of the privileges of the upper class, while the poor had to make do with less and at times go hungry. These experiences with food play a role in Andersen's works, also in his depictions of and fantasies about food. In the article, I show how a fairytale such as 'The Little Matchstick Girl' contains descriptions of severe hunger and food that give rise to grotesque fantasies. The article also contains an analysis of a couple of Andersen's birthday letters to the boy Sally Melchior which contain a lovely fantasy about the country with ditches that flow with mixed berry pudding and cream. Finally, the perspectives of food and mealtimes is examined in the letter to his close friend Eduard Collin. These examples show how Andersen uses and stages food,
mealtimes and the sensations of pleasure in his art and his writing. The article thereby seeks to gain a clearer view of Andersen's use of gastronomy and depictions of food as imagination-enhancing elements in what is narrated. The examples from poems, fairytales and letters show both how food, gastronomy, wine and the enjoyment of life are included among the imagination-enhancing elements in Andersen's art, and that the experiences and memories Andersen has from the straitened circumstances of his early life are further developed in the work of the adult artist.
Keywords: H. C. Andersen, Danish literature, fairy-tales, H. C. Andersen's letters, food, gastronomy.
Johs. Norregaard Frandsen
Professor MSO, cand. phil.,
Institut for kulturvidenskaber,
Syddansk Universitet,
Campusvej 55,
5230 Odense M,
Danmark
E-mail: jnf@sdu.dk
Received: 01.11.2017 Accepted: 10.03.2018
