CC BY
13
ЛИТЕРАТУРОВЕДЕНИЕ
UDC 821.113.4 Helena Brezinova
Karlsuniversitetet i Prag, Czech Republic
DEN LANGE REJSE — JOHANNES V. JENSEN OG MYTEN I MODERNITETEN
For citation: Brezinova H. Den lange rejse — Johannes V. Jensen og myten i moderniteten. Scandinavian Philology, 2019, vol. 17, issue 1, pp. 97-113. https://doi.org/10.21638/11701/spbu21.2019.106
Johannes V. Jensen (1873-1950) skrev seks romaner om evolutionen, som han valgte at forbinde i en romanr^kke og kalde Den lange Rejse (1908-1923). Forskerne har traditionelt betegnet Den lange Rejse som mytisk pa grund af de passager i cyklen, der udviser samme karakteristika som den sakaldte Jensenske myte. Et af de konsti-tuerende tr^k af denne korte genre er dens lyriske modus. Det kan derfor siges, at forskningen prim^rt har kaldt Den lange Rejse mytisk pa grund af de lyriske eller ly-riserende passager. Man skal l^se romancyklen som myte pa grund af dens plot, det vil sige pa grund af dens episke konstruktion, mener jeg til geng^ld. Jensen alluderer tydeligt til mytens legitimerende funktion; derfor anvender jeg Manfred Franks og Les-zek Kolakowskis myteteorier og fokuserer pa mytens pragmatiske rolle. Det viser sig at Den lange Rejse kan betragtes som et blandt de mange remytiserende fors0g som det 20. arhundredes litteratur er sa rig pa. F0lgelig sammenligner jeg Jensens romanr^kke med Thomas Manns syn pa myte i Nazityskland som han opponerer mod i sin roman-tetralogi Joseph und seine Brüder (Joseph and His Brothers, 1926-1943). Det viser sig, at Manns og Jensens mytearbejde udviser ligheder, siden begge forfatterne i myteform pr0ver at anfegte det herskende samfundsparadigme. Det bliver ogsa tydeligt, at der bestar en fare i at bruge myten til at bek^mpe myter — is^r hvis vi tager i betragtning Jensens lovprisning af den hvide race i de f0rste to romaner af Den lange Rejse.
Nogleord: Johannes V. Jensen, Den lange Rejse, myte, Thomas Mann, Manfred Frank, Lezsek Kolakowski, nacisternes mytemisbrug.
Artiklens mal er at unders0ge myten i Johannes V. Jensens (18731950) romancyklus Den lange Rejse1 (1908-1923). De fleste litteratur-forskere kalder Johannes V. Jensens seksbinds romanrakke mytisk pa grund af de passager, som minder om forfatterens korte prosastykker — de sakaldte Jensenske myter. Den Jensenske myte er samtidigt präget af den lyriske modus, bade hvis man ser n^rmere pa Jensens egen definition, og nar man analyserer de enkelte litteraters syn pa Jensens myter. Derfor kan man sige, at der blandt forskerne har hersket den tese, at Den lange Rejse er mytisk der, hvor den er tet pa det lyriske. Min artikel er et fors0g pa at vise at Den lange Rejse er mytisk pa grund af dens episke konstruktion, dens plot. Netop plottet forholder sig nemlig bevidst til den rolle og funktion myten opfyldte i de traditionelle samfund.
Alf Henriques kommer som den eneste literat eksplicit ind pa dette aspekt, og derfor vil jeg n^vne hans opfattelse af myten i Den lange Rejse. Henriques mener, at Den lange Rejse kan kaldes mytisk, fordi den som den klassiske myte har en forklarende, "begrundende" funktion:
Digteren maa ligesom stille sig midt i Universet; ikke kun betragte Nutiden pla-stisk med de gamles 0jne, men ogsaa Fortiden med de nyes: naturvidenskabe-ligt. Dette sidste er, hvad der sker i de Myter, der danner Den lange Rejse, for saa vidt Myter i gammeldags Forstand, som de forklarer Oprindelsen af Mennesker og Guder, Sxdvaner og Redskaber i plastiske Figurer, om end i evolutionistisk Aand [Henriques, 1938, s. 53].
If0lge Henriques er romanrakken mytisk, fordi det er en myte "i gammeldags forstand", siden den forklarer oprindelsen af mennesker og guder. Den lange Rejse er altsa en myte af klassisk tilsnit pa grund af det, som Ulrich Gaier kalder mytens "polar-substantielle" struktur.
Jeg vil gennemga diverse defintioner af Johannes V. Jensens myte og pr0ver at besvare sp0rgsmalet, hvorvidt man kan n0jes med at konsta-tere, at Den lange Rejse er en samling "l0st forbundne myter", et udtryk, som Poul Houe bruger i sin monografi om Den lange Rejse [Houe, 1996, s. 13]. Mytens funktion og beskaffenhed fors0ger jeg at lodde ved hj^lp af Manfred Franks og Ulrich Gaiers myteteorier, som begge fokuserer
1 Citaterne stammer fra Gyldendals samlede tobinds-udgave fra 1949 hvad angar romanerne Skibet, Det tabteLand og Cimbrernes Tog [Jensen, 1949]. Hvad angar roma-nerne Bmen, Norne-Gxst og Christofer Columbus citerer jeg fra separate udgaver, som indeholder visse tekststeder, som i den samlede udgave blev str0get.
pâ mytens pragmatiske funktion. Til sidst sidestiller jeg Jensens remy-tiserende forsog med Thomas Manns teoretiske overvejelser om myten i moderniteten, som den tyske forfatter udtalte i forbindelse med nazisternes mytemisbrug. Jeg hœfter mig primœrt ved den funktion, som Mann tilskriver psykologisering i den moderne myte, konkret i hans romantetralogi Joseph und seine Brüder. Mann som moderne mytograf opfatter psykologisering som et programmatisk vœrn mod tidens falske mytologier, hos Jensen i Den lange Rejse er psykologisering ikke noget program, men i de sidste fire bind virker den som et afgorende korrektiv til mytens robuste budskab.
DEN LANGE REJSE KORT
Den lange Rejse blev til over en ârrœkke. I 1908 udkom Brœen, som oprindelig var tœnkt som en selvstœndig roman. Jensen besluttede sene-re at udvide den med andre kapitler fra menneskehedens historie, men de enkelte bind udkom ikke i historisk kronologisk rœkkefolge. Den lange Rejse som koncept blev til med efterkrigsromanen om den oldnordi-ske skjald Norne-Gœst. Jensen udsendte desuden sin egen kommentar til Den lange Rejse; i 1923 udkom den essaystiske Жstetik og Udvikling.
Den lange Rejse om menneskehedens udvikling rummer selv en udvikling: i de bind, som udkom efter forste verdenskrig lœgger Johannes V. Jensen accenten tydeligt anderledes. I Brœen (1908) og vikingero-manen Skibet (1912) bliver moderniteten endnu hyldet uforbeholdent, mens i efterkrigsromanerne, Norne-Gœst (1919), Det tabte Land (1919), Christofer Columbus (1921) og Cimbrernes Tog (1922), prœsenteres fremskridt som noget skadeligt, fordi det fremmedgor mennesket fra livets sande vœrdier. Det vil sige at de fire sidstskrevne bind er stœrkt ci-vilisationskritiske2. Pâ trods af denne cœsur i vœrket er Jensens arbejde med myten i alle seks bind identisk, og det er netop hans mytemetode jeg fokuserer pâ i min artikel. Men forst undersoger jeg den herskende opfattelse af myten i Den lange Rejse.
2 Jeg har pavist tydelig affinitet mellem Den lange Rejses efterkrigsbind og Oswald Spenglers berygtede Vesterlandets undergang (Der Untergang des Abendlandes), som udkom omtrent samitidigt (forste bind i 1918, andet i 1922). Begge forfattere deler opfattelsen af dikotomien mellem kultur og civilisation og plœderer for kultur, som i deres opfattelse er identitsk med menneskets tœtte band til jord, landbrug og tradition [Brezinova, 2016].
DET LYRISKE VERSUS DET EPISKE
Jensen kaldte selv Den lange Rejse en myte. I Aarbog 1916 omtaler han Brœen som "en lang Myte" [Jensen, 1916, s. 12]. Brœen, bliver oftest forsynet med undertitlen Myter om Istiden og det f0rste Menneske og denne titel nœvner ogsâ Leif Nedergaard, forfatteren til den udforligste Jensen-monografi [Nedergaard, 1993]. Pâ titelbladet af 1911-udgaven lœser vi imidlertid Brœen. Sagnfortœlling fra Nordens Istid. I Ordbog over det danske Sprog bliver sagn defineret som "en kort (opdigtet) fortœlling om noget, som (af fortœlleren) menes fordum at have tildr-aget sig, isœr om naturgenstande, hvortil sœrlige (overtroiske) fores-tillinger er knyttede, om folketroens vœsener, om historiens ell. legendens personer olgn." Sagn er altsâ semantisk tœt pâ ordet myte. Med udtrykket sagn accentueres, at der bliver fortalt om noget der skete i fordums tid, men substantivet mangler det som er afg0rende for myten, nemlig den religi0se dimension med dens forpligtende og legitimerende karakter. Det oprindelige titelblad indikerer altsâ, at historien vil vœre ren underholdning. Senere bliver imidlertid undertitlen œndret fra sagn til myter, og som vi sâ, senest i 1916 omtaler Johannes V. Jensen Brœen som en lang myte. Denne œndring antyder, at intentionen bag vœrket blev mere seri0s med tiden. I Mstetik og Udvikling skriver Jensen, at Den lange Rejse gerne skulle spille den rolle, som myten havde i de traditionelle samfund. Han ville erstatte Bibelen med et darwini-stisk udviklingsepos, og dette faktum r0ber, at den implicerede lœser var bâde det voksne publikum, men ogsâ b0rn, isœr dem, som man i dag vil kalde young adult:
En privat œrgerrig Plan jeg har haft med Den lange Rejse t0r jeg nœppe omtale, som for forvoven (...): at de mytiske Bœrere af vor Forhistorie jeg har sat paa Benene skulde kunne trœde ind i Stedet for dem af bibelsk Oprindelse der endnu lœgger Grunden i ethvert Barns Bevidsthed [Jensen, 1923, s. 40].
Pâ trods af Jensens intention forbigâr de fleste fortolkere den epi-ske konstruktion og finder det egentligt mytiske i de passager, hvor de samme formlove g0r sig gœldende som i den korte Jensenske myteform. Denne opfattelse deler ogsâ flere bidragsydere til antologien Et Spring ind i et Billede, som har til formâl at analysere Johannes V. Jensens myte-digtning med fokus pâ netop de korte prosatekster.
Anders Thyrring Andersen klassificerer Jensens korte myte som i grunden lyrisk, og han reducerer ogsâ myten i Den lange Rejse til den lyrisk prœgede korte genre:
I Mstetik og Udvikling (1923) forseger Jensen at redegere for mal og metode i Den lange Rejse (1908-22), tilsyneladende en romanserie, men snarere en sam-ling myter, et antal kortprosatekster sat sammen, adderet til en moderne udvik-lingshistorie" [Thyring Andersen, 2000: 126].
Jensen definerede den korte genre selv og hans definition er blevet sâ indflydelsesrig, at den bliver gengivet under opslagsordet myte i Ordbog over det danske Sprog som den tredje mulige betydning af ordet:
3) (œstet.) om en af Johs. V. Jensen anv. kunstform: en kortere ell. lœngere skil-dring (af noget virkeligt ell. opdigtet, fortidigt ell. nutidigt), der i sammentrœngt form bringer et stykke af naturen i universel belysning.
Jensens egen definition er meget vag, men netop hans egen omgang med termen bidrog entydigt til den begrebsforvirring hvad angâr gen-rebestemmelsen af de seks romaner som han valgte at kalde Den lange Rejse. Den jensenske korte myte og myten i Den lange Rejse glider nem-lig tit ind i hinanden og tilslorer, hvori det egentlig mytiske i vœrket bestâr.
I onlineleksikonet Den store danske betegner Lars Handesten ro-manrœkken som "skabelsesberetningen", hvilket peger i retning af, at Handesten opfatter den overordnede episke konstruktion som mytisk i overensstemmelse med Henriques, men lœngere henne i teksten si-deordner han ordet myte med "sidehistorie", hvilket indikerer, at ogsâ han opfatter myten i Den lange Rejse som identisk med den Jensenske kortform:
Det har et hovedskib — en „hovedperson", som er naturens og kulturens udvikling — og sä har det en masse sidekapeller og strœbepiller svarende til dets mange sidehistorier og myter, som uddyber temaet, og som illustrerer den higen og lœngsel, der ergrundelementet i vœrket.3
3 Teksten er tilgœngelig online pâ Den store Danskes hjemmeside: http://densto-redanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_3/Jeg_bekender_ mig_til_virkeligheden_-_Johannes_V. _Jensen/En_moderne_skabelsesberetning_-_ Den_lange_Rejse [accessed: 28.02.2019].
Handesten gengiver her Jensens metafor, när han sammenligner Den lange Rejse med en katedral [Jensen, 1923, s. 99f.], men myterne "uddy-ber" blot temaet, de er ikke temaet. Pä lignende vis karakteriserer Erik Svendsen Den lange Rejse i Dansk forfatterleksikon, hvor ordet myte er forbeholdt en kort tekst, som udviser samme struktur som den korte Jensenske myte: "Sidste bind i serien, Christoffer Columbus, 1921, in-dledes med et par mytiske tekster om jagende m^nd, der g0r samme er-faring som Columbus (...)" [Svendsen, 2001, s. 46]. Den lange Rejse op-fattes tydeligt som sprangt eller snarere torpederet af lyriske passager. Det konkluderer ogsä Aksel Schi0tz-Christensen i sin doktordisputats. If0lge ham kan kun visse passager kaldes "mytiske", og det er samtidigt de passager, som har lyrisk karakter. [Schi0tz-Christensen, 1956, s. 336].
Som vi ser, opfatter litteraterne Den lange Rejse som mytisk prim^rt pä grund af de lyriserende passager som er strukturelt identiske med den korte Jensenske myte. Den lange Rejse er imidlertid Jensens fors0g pä at levere en syntetiserende myte i episk forstand, og den alluderer prim^rt til mytens pragmatiske funktion. Det er samtidig indlysende at i selve det fors0g pä at präsentere evolutionshistorie i myteform ligger et paradoks. Videnskab prasenteret som myte er contradictio in adjecto.
MYTEN SOM EN REAKTION MOD DEN MODERNE TIDS SPALTNING
Vi er ankommet til romanrakkens äbenbare paradoks. Paradokset bestär i at Jensen anvender netop myten til at fremme sit naturvidenska-belige syn pä tilv^relsen. Grunden til at han g0r det at hans fors0g pä at syntetisere den "vidt forsprangte tid", og hans bestrabelse kan opfattes som identisk med romantikkens kamp mod den analytiske modernitet.
I Жstetik og Udvikling finder vi Jensens redeg0relse for, hvorfor den gamle romanform ikke slär til. "Verden er ingen Roman mere" [Jensen, 1923, s. 140] konstaterer han, og som det ser ud, betegner han som en afl0ser for denne form de korte myter:
Formen tildels erfunden, i hvert Fald henstaar en ikke ringe Del af min Produktion i en Form som skabte sig selv, de Myter i moderne Forstand jeg har skrevet, Tilvxrelsen, Mennesket og Naturen, ikke bearbejdet i Romanens gamle episke Form, som er forxldet, men stykkevis, Billed efter Billed, uden anden Sam-menhxng end den vor egen vidt forsprxngte Tid selv har, en sideordnet, mange Verdener i een, et Hele ikke paa anden Maade end at de er formet og hensat af samme Haand [Jensen, 1923, s. 143].
Jensen skriver her om "vidt forsprœngte tid" og det ser ud til, at han afskriver den gamle episke form og bekender sig til billed-efter-billed-metoden. Men i samme essay konstaterer han, at usammenhœngende ojebliksbilleder ikke slar til. Jensen afviser ogsa pressen — det moderne medium par excellence — fordi dette organ ikke magter nogen syntese [Jensen, 1923, s. 142]. Den eneste syntese er mulig i kunsten, som kan og egentlig bor fungere som en religionserstatning. Dette aspekt kommer Handesten ind pa, nar han omtaler romanrœkken som en "moderne skabelsesberetning". Thyring Andersen skriver ligefrem, at forfatteren ganske klogt har valgt genrebetegnelsen "myte", fordi "en myte kan jo beskrives som en fortœlling, der navngiver religiost fortolket virkelig-hed." [Thyring Andersen, 2000, s. 131]. Som modpol til moderniteten introducerer Jensen programmatisk syntesen i kunsten, i poesien:
Poesi — maa jeg indtil videre bruge dette Ord for hvad jeg mener. En poetisk Er-statning for den forst geografiske, siden religiose Forestilling om en anden bedre Verden faar man i en ikke egentlig umiddelbar men tilegnet og skœrpet Glœde over Tilvœrelsen, indenfor Grœnser, og som den er! [Jensen, 1929, s. 67]
Leszek Kolakowski gar i sin analyse af myten i moderniteten ud fra den siden romantikken gœngse skelnen mellem den analytiske og syn-tetiske fornuftsevne [Kolakowski, 1973]. Den romantiske mytisme var et fuldt ud syntetisk foretagende, som primœrt vœrgede sig mod den analytiske ands omsiggribende mekanisering af samfundet og staten. Den analytiske and oploser komplekse realiteter i deres mindste dele, dens klassiske organ er naturvidenskaberne, og deres formal er teknolo-gisk at beherske virkeligheden. Derimod ligger de sakaldte metafysiske sporgsmâl, som teknologisk ufrugtbare og uanvendelige, i forlœngelse af myten. De vedrorer kvaliteter af tilvœrelsen i dens helhed. Disse abso-lutte sporgsmâl vidner om menneskets iboende behov for legitimering, begrundelse.
Manfred Frank gar ud fra Kolakowski og sammenfatter forholdet mellem den analytiske fornuft og behovet for syntesen saledes: "Das mythische Bedürfnis verlangt — allem voran — nach Rechtfertigung; und die Legitimation ist etwas, das vom analytischen Geist nicht geleistet werden kann und von ihm auch nicht angestrebt wird" [Frank, 1982, s. 69]. Frank konstaterer yderligere, at "(a)lle Mythen erzeugen den Schein einer Ordnung durch Diskurse und liefern theleologische
Rechtfertigungen des Lebens sowohl der Individuen wie der Gesellschaften", og peger pä, at mytens solidariserende funktion implicerer narrativets syntetiske karakter [Frank, 1982, S. 110]. Det er interessant at se den syntetiserende agenda i Den lange Rejses i lyset af Jensens ud-vikling som forfatter. I det kanoniske modernistiske digt "Interferens" (1901) hylder Jensen det faktum, at hans sind arbejder sk^rende, at intet kan v^rge sig for hans fornufts analytiske knive. Hele digtet kan teses som en vital skäl til frav^r af transcendens i moderniteten. Den lange Rejse er til geng^ld Jensens forsog pä at levere en legitimering af tilv^-relsen — en syntese.
MANRED FRANKS PRAGMATISKE MYTEDEFINITION -LEGITIMERING
Den lange Rejse er primœrt en episk fortœlling, som har til formal at grundlœgge verden og mennesket pany. Just som Bibelen og de klassiske myter. Eposset prœsenterer os gang pa gang for en primordial begiven-hed, som lœgger grund til vores moderne virkelighed. Ofte er denne begivenhed kendt fra klassiske myter, men i Den lange Rejse bliver den omfortolket. Frank fokuserer pa den pragmatiske mytedefinition i sine forelœsninger om den tyske romantik og dennes appel til at etablere en ny mytologi4. Den afgorende rolle i Franks mytedefinition indtager den "polar-substantielle" mytestruktur, som blev beskrevet af Ulrich Gaier. Ifolge Gaier bliver en historisk begivenhed eller et kulturfœnomen be-grundet og retfœrdiggjort gennem sin relation til en urbegivenhed, dens forste gang.5 Franks egen mytedefinition lyder som folger:
Die oder eine Leistung des Mythos, wo immer er nicht als toter Bildungszierat überliefert wird, liegt im normativen Bereich und hat zu tun mit der Frage der Rechtfertigung von Lebenszusammenhängen in sozialen Einrichtungen [Frank, 1982, S. 11].
4 Frank g0r rede for sin tese ved hjœlp af Schlegels koncept af en "ny mytologi" og det anonyme skrift Das älteste Systemprogram des deutschen Idealismus.
5 Denne mytestruktur er gœngs i de fleste mytologier: den mytiske urtid er fyldt med urhandlinger og urbegivenheder, som begrunder alle kommende begivenheder. Det polar-substantielle mytekoncept udelukker ikke den cykliske karakter af den mytiske tid. Snarere tvœrtimod: begivenhederne bliver jo evigt gentaget (ritualerne).
Denne retfœrdiggorelse sker i form af at et kulturelt eller naturligt fœnomen i den mytiske fortœlling kobles sammen med det hellige, som Frank skriver:
Es geht hier weniger um eine kausale Herleitung — wie in der Wissenschaft — als um eine Rechtfertigung. Und "etwas rechtfertigen" heißt: es auf einen Wert zu beziehen oder beziehen zu können, der intersubjektiv unumstritten ist. Intersubjektiv unumstritten, (...), ist aber in einem strengen Sinne nur das, was für heilig — für unantastbar und allmächtig — gehalten wird [Frank, 1982, S. 81].
Som et eksempel pâ mytisk legitimering angiver Frank Athenas og Poseidons strid om byen Attika. Guderne skulle blive enige i, hvilken by de ville eje. Poseidon, der ankom til Attika som den forste, slog mœgtigt med sin trefork i midten af Akropolis og frembragte her en so — sin underskrift. Bagefter kom Athena og plantede et oliventrœ i byen. Da de to guder kom op at skœndes om landskabet, forte det til en retssag, og selveste Zeus tilkaldte dommere. Uanset sagens udfald bringer denne fortœlling to fœnomener, der stadigvœk eksisterer, tilbage til det gud-dommelige: den lœgger grund til branden pâ Akropolis og oliventrœ-kulturen i Attika [Frank, 1982, S. 11].
Nogen guddommelig grund finder vi ikke i Den lange Rejse, dette epos er blottet for guddommelig transcendens, men hele romanrœkken igennem etableres der en relation til en primordial begivenhed, som er af grundlœggende karakter. Vi prœsenteres op til flere gange for det forste menneske: sâdan kan man fortolke hovedpersonen Dreng i Brœen, der som den eneste gjorde front mod kulden, eller Fyr, der erhvervede ilden i Det tabte Land. Videre konfronteres vi gentagne gange med det forste menneskepar: Dreng og Moa i Brœen, Germund og Gevn i Skibet, Gœst og Pil i Norne-Gœst. Lœseren introduceres ogsâ gang pâ gang for det primordiale paradis — familieidyllen midt i naturen. Fœnomenerne bliver grundlagt og gentaget, heraf kommer den cykliske karakter, som udviklingseposset har. Myten i Den lange Rejse vil statuere verdensgangen pâ ny og grundlœgge den netop som en erstatning for det guddom-meliges fravœr.
Frank konstaterer ogsâ, at mytens pragmatiske funktion samtidig influerer pâ dens indhold [Frank, 1982, S. 81]. Med andre ord er det helt afgorende, hvilken primordial begivenhed myten statuerer. Den lange Rejse er en kunstmyte skabt af en privat forfatter i et sekulariseret
samfund, men det afholder ikke forfatteren fra i det mindste at allu-dere til mytens pragmatiske funktion. Brœen og Det tabte Land henviser klart til skabelsesmyter. Til grund for de to romaner ligger Genesis og de klassiske myter om menneskets tilblivelse. Brœen gar tilbage til den gammeltestamentlige uddrivelse af Eden, handlingen i Det tabte land alluderer til Prometeus-myten: hovedpersonen Fyr skœnker menneske-heden ilden. Epossets egentlige tema er imidlertid at introducere det nye menneske. Brœen har til formal at ruske én til bevidsthed om, hvad der s0mmer sig for et œgte menneske, en nordbo anno 1908. I Brœen og Skibet er budskabet rettet mod nordboen, disse to bind er skandinaviske fra ende til anden, de f0lgende fire bind henvender sig til mennesket i al almindelighed — menneskeheden defineres her ikke lœngere i konfrontation med andre verdensdele og folkeslag.
LEGITIMERINGSKONCEPTER
Det som skete en gang i den mytiske urtid, hvor grunden til mennesket blev lagt, antager i takt med den pragmatiske myteopfattelse, afg0-rende betydning. Isœr de to f0rstskrevne bind, Brœen og Skibet, udviser en klar tendens til at bygge en identitet op. Her er det helt tydeligt en races identitet, som bliver konstrueret — Dreng og Hvidbj0rn i Brœen er antetyper for den moderne skandinav. En eksemplarisk skœbne reprœ-senterer ogsâ Germund i Skibet, den store viking, som bliver til en œgte statsmand og urbanist. If0lge Gaier benytter de klassiske myter sig ud over henvisningen til fœnomenernes ophav i den guddommelige grund ogsa af andre former for legitimering. Det drejer sig isœr om den type legitimering, som bestâr i udmœrkelsen af et menneske eller en slœgt ved deres forbindelse med guderne: "Der Mythos kann die besondere Tüchtigkeit eines Menschen (oder einer auf ihn zurückgehenden Sippe) erklären durch Abstammung von oder Verwandschaft oder auch nur Verbundenheit mit Göttern." En yderligere retfœrdigg0relse sker "durch Rückführung auf eine Familientradition, z.B. durch Erzählung der Taten der Väter." Og Gaier nœvner ogsâ en sidste form for legitimering: "Schließlich können Mythen exemplarische Taten von Heroen oder Helden erzählen. Die Absicht wäre, die Reichweite der Normen einzuschränken, an denen Menschen in unbekannter Situation sich zu orientieren haben, z. B. in der Fremde/Irre. Beispiel: Irrfahrten des Odysseus" [Gaier, 1971, S. 295ff.]. Alle disse legitimeringskoncepter finder vi i Den
lange Rejse, men pâ grund af pladsmangel koncentrerer jeg mig om de to forstnœvnte.
Myten i Brœen afleder nordboens fornemhed fra forfœdrenes bedrif-ter og i en bred forstand henviser den faktisk til hans "Verbundenheit mit Göttern". De to forste legitimeringskoncepter falder nemlig i Den lange Rejse sammen. Urfader Dreng er identisk med mytologiske Odin den enojede, og Hvidbjorn er ét med Thor med hammeren, fordi Jensen designer slœgtsfœdrene i overenstemmelse med den euhemeristiske teori6. I slutningen af Brœen lœser vi, hvordan den udkârne slœgt bliver etableret ved kulturheroernes gerninger. De nordiske slœgtsfœdre prœ-senteres i kapitlet "I Hammerens Tegn", og bâde den enojede Dreng, og stœrke Hvidbjorn er ganske vist blevet dyrket som Guder, "(m)en deres Blod flod levende i ^ttens Aarer. Fra Dreng, der ikke kunde boje sig i Modgang, og hans Efterkommere gennem Hvidbjorn, Fader til aaben Kamp, nedstammer alle Konger og Bonder" [Jensen, 1911, s. 207-208]. Fortœlleren meddeler i overenstemmelse med den oldnordiske myto-logi, at kongerne nedstammer fra Dreng, bonderne fra Hvidbjorn.
Forfœdrenes bedrifter i Brœen lœgger ikke blot grund til en slœgt, men, langt mindre harmlost, de legitimerer den nordiske races overle-genhed over andre folkeslag. Drengs kone Moa og hendes jorddyrkning eller Hvidbjorns skibsfart og hans forste slaver er primordiale gerninger, som har skelsœttende betydning:
Folket i Norden blev stort i Agerbrug og Skibsfart. De hentede sig Trœlle oster fra og boede sammen med dem i Hundreder af Aar. I Tidernes Lob blev de krydset og blandet til eet Folk, men der blev altid ved at bestaa en Grœnse, skont de var af sam-me Rod, den som Brœen havde skabt, en gennemgribende Forskel i Udviklingstrin. Der var dem, der nu en Gang havde Forspringet, og hvis Skœbne var altid at slœbe deres Fortid med sig; og der var dem, der bestandig levede under Umuligheden af at naa op til andre, som det var deres Orm at efterligne [Jensen, 1911, s. 208].
Skandinavernes modpol beskriver Jensen i overensstemmelse med Nietzsches opfattelse af ressentiment-mennesket fra Zur Genealogie der Moral7. Man kan sporge, hvorvidt det at skulle "slœbe" sin fortid
6 Teorien er opkaldt efter den grœske filosof Euhemeros (300 f.K.), som mente at guderne oprindelig var mennesker med h0j status i samfundet, og efter deres d0d var de blevet oph0jet til guder.
7 Nietzsche skriver om ressentiments-mennesket: "Während alle vornehme Moral aus einem triumphierenden Ja-sagen zu sich selber herauswächst, sagt die Sklaven-
med sig, vurderes som noget positivt, siden formuleringen lyder mere til gunst for historiel0sheden. Men svaret ma efter lœsningen af Brœen vœre f0lgende: denne fortid er uden tvivl en byrde, men en byrde som forpligter. Med andre ord henviser Jensens "skœbne" tydeligt til Rudyard Kiplings yderst tvivlsomme "hvide mands byrde"8.
De fire bind, som er skrevet efter f0rste verdenskrig, proklamerer et andet samfundsideal og en anden type kulturhero end Brœen og Ski-bet. De er stœrkt civilisationskritiske og i dem hyldes det simple liv i naturens sk0d, hvor paradiset udg0res af det intime (familie)liv. Den hellige treenighed bestar af moderen, faderen og barnet, kulissen er ofte naturen og kamp mod naturens krœfter, som vi kender den fra Knut Hamsuns Markens Grnde (1917). Men det centrale i vores kontekst er, at ogsa i de fire bind skrevet efter f0rste verdenskrig alluderes der stœrkt til mytens legitimerende funktion.
MYTEN I MODERNITETEN
Epossets forfatter vil pege ud over kunstens lukkede verden, hvor tegnet og indholdet fuldkomment stemmer overens, og som bekendt slog Ernst Cassirer fast, at kunsten ma betale for denne overenstemmel-se med sin isolation fra virkeligheden [Cassirer, 1956]. Den lange Rejse henviser til den pragmatiske opgave, som myten varetog i de primitive samfund. Austin Warren og René Wellek konstaterer i deres Theory of Literature, at nar en sk0nlitterœr forfatter taler om et behov for myte, er det et tegn pa, at kunstneren trœnger til at dele sit forfatterskab med samfundet. Som et eksempel nœvner kritikerne Yeats, som tilstrœbte andelig forening med Irland, og derfor forbandt han "traditonal Celtic mythology with his own mythicizing version of latterday Ireland." [Wellek, Warren, 1963, s. 192]. Forfatteren til Den lange Rejse viser ogsa tilbage til fœlles kulturgods for at kunne appellere til fœllesskabet.
Moral von vornherein Nein zu einem 'Außerhalb', zu einem 'Anders', zu einem 'Nichtselbst': und dies Nein ist ihre schöpferische Tat. Diese Umkehrung des werte-setzendes Blicks — diese notwendige Richtung nach außen statt zurück auf sich selber — gehört eben zum Ressentiment: die Sklaven-Moral bedarf, um zu entstehn, immer zuerst einer Gegen- und Außenwelt (...) — ihre Aktion ist von Grund aus Reaktion" [Nietzsche, 1999, S. 270f.]
8 Kipling skrev sin hyldest til den hvide kulturhero The White Man's Burden i 1899 under indtryk af USA's annektering af Filippinerne.
Det er interessant at se Jensens genanvendelse af myten i lyset af Thomas Manns senere overvejelser om myten, som Mann prœsenterer i for-bindelse med sin romantetralogi Joseph und seine Brüder (1933-1944). Mann reagerer pâ nazisternes mytemisbrug i et brev til myteforskeren Karol Kerényi. Mann skriver fra Princeton i februar 1941, at han intentionelt vil skrive en antimyte, en myte, som han kalder "humaniseret":
und was sollte mein Element derzeit wohl sein als Mythos plus Psychologie. Längst bin ich ein leidenschaftlicher Freund dieser Combination; denn tatsächlich ist Psychologie das Mittel, den Mythos den fascistischen Dunkelmännern aus den Händen zu nehmen und ins Humane „umzufunktieren". Diese Verbindung repräsentiert mir geradezu die Welt der Zukunft, ein Menschentum, das Gesegnet ist oben vom Geiste herab und „aus der Tiefe, die unten liegt".
Formuleringen, som Mann videregiver i anf0relsestegn, er forsynet med en interessant fodnote, i hvilken Mann henviser til sine Joseph-romaner:
Von diesem sagt Joseph: "Das musterhaft Überlieferte kommt aus der Tiefe, die unten liegt, und ist, was uns bindet. Aber das Ich ist von Gott und ist des Geistes, der ist frei. Dies aber ist gesittetes Leben, daß sich das Bindend-Musterhafte des Grundes mit der Gottesfreiheit des Ich erfüllte, und ist keine Menschengesittung ohne das eine und ohne das andere" [Kerényi, Mann, 1945, S. 82].
Manns opfattelse af myten stemmer overens med den pragmatiske mytedefiniton, som Frank opererer med. Dybden finder Mann i historien om Jakobs s0n Josef fra Genesis. Vi skal isœr hœfte os ved udtrykket das Bindend-Musterhafte (det m0nstergyldige som er forbindende), som Manns hovedperson bruger om traditionen. Mange moderne fors0g i mytegenren er netop et fors0g pâ at levere en sâdan bindende fortœlling.
Jensen er i Den lange Rejse styret af identisk tankegang som Mann et par ârtier senere. Begge forfattere levererer et kunstnerisk fors0g pâ at anfœgte det herskende paradigme, begge beslutter de at g0re det i myteform, fordi deres fortœlling skal vœre bindende eller i det mindste forbindende. Bâde Jensen og Mann vil samtidigt humanisere myten. I lyset af det ovennœvnte Mann-citat er det imidlertid interessant at se udviklingen indenfor Jensens udviklingsepos. Det er et faktum, at de f0rste to bind af Den lange Rejse med deres budskab om den nordiske races overlegenhed tangerer den myte, som nazisterne senere tog i brug.
Med andre ord ligger budskabet om Dreng og Hvidbjorns ariske ^ts forrang tet pa den nationalsocialistiske myte om de ukontrollerbare drifter og blodets kald, som Mann prover at bek^mpe.
Det generelle problem med anvendelsen af mytologien i modernite-ten er nemlig indlysende. Mann og Jensen prover at etablere en oplyst mytologi, eller modmytologi, og pa den made bygge et v^rn mod tidens falske, dunkle mytologi. Karol Kerenyi kaldte en sadan mytologi uxgte, dette udtryk bruger han om fascisternes og nazisternes myter [Jamme, 2013, S. 144]. Men hvem bestemmer hvad der er ^gte og hvad er u^gte? Jensen selv skriver pa trods af den postulatoriske forankring i darwinisme, dvs. i naturvidenskaben og oplysningen, i Brnen og Skibet en del u^gte mytologi, nar han definerer mennesket biologisk og racistisk. Charlotte Nolte leverer i den forbindelsen en fin pointe, nar hun taler om Manns oplyste myte:
Mann wanted to reclaim myth from the contexts of its political abuse. (...) Yet the unreflecting endorsement of the enlightened attitude that consigns myth to functioning as a mere tool of the rational mind is equally problematic, because of what Horkheimer and Adorno have revealed as the dialectic of the Enlightment (...). In other words, the conscious use of myth for a particular purpose cannot be endorsed wholeheartedly, because myth thus becomes merely an effective tool of manipulation an control, which can be used in both a beneficial or detrimental way. The contrast to Fascist practices in this respect is then merely one of underlying motivation and not in principle [Nolte, 1996, p. 3-4].
Hvad Manns generelle myte-koncept angar og is^r hans budskab om at kun psykologiseringen kan overvinde mytens latente farlighed, kan vi imidlertid konstatere en markant beroringsflade mellem Manns og Jensens arbejde pa myten. Begge forfattere inddrager en del moderne psykologi i deres myter, og netop psykologiseringen bliver accentueret i de sidste fire bind af Den lange Rejse. Man kan derfor sige, at mytens pragmatiske funktion i Den lange Rejse bliver gradvist undergravet af ironi og netop psykologisering.
KONKLUSION
Den lange Rejse bliver af de fleste litterater kategoriseret som myte pa grund af de lyriske passager, som minder om Jensens korte "myter". Romanrakken er imidlertid mytisk is^r pa grund af dens plot, altsa
det episke. Den mytiske struktur i vœrket kan plausibelt kortlœgges ved hjœlp af Manfred Franks og Ulrich Gaiers definitioner af mytens prag-matiske funktion, sâ man kan fint rubricere eposset som et af de mange remytiserende fors0g vi kender fra moderniteten. Hvis man sidestiller Den lange Rejse med Thomas Manns opfattelse af myte i moderniteten, viser der sig interessante overlapninger og beslœgtede tendenser hos begge forfattere. Hvor Mann i sin mytemetode hylder psykologisering programmatisk, kan man om Jensen i Den lange Rejse konstatere, at psy-kologien ogsâ her spiller en central rolle: den svœkker legen med mytens legitimerende og bindende funktion, som Jensen etablerer. Psykologise-ringen sâ at sige humaniserer Den lange Rejse.
REFERENCES
Brezinova H. Den lange Rejse og Vesterlandets undergang — sâ langt fra hinanden og dog sâ tœt pâ. European Journal of Scandinavian Studies 46, 2016. P. 1-15. Cassirer E. Wesen und Wirkung des Symbolbegriffs. Darmstadt: Wissenschaftliche
Buchgesellschaft, 1956. Frank M. Der kommende Got. Vorlesungen über die Neue Mythologie. Frankfurt
am Main: Suhrkamp, 1982. Gaier U. Hölderlin und der Mythos. Terror und Spiel. Probleme der Mythenrezeption. Hrsg. M. Fuhrmann. München: Wilhelm Fink, 1971. S. 295-340. Handesten L. En moderne skabelsesberetning — Den lange Rejse. Den store danske. Available at: http://denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_ litteraturs_historie_3/Jeg_bekender_mig_til_virkeligheden_-_Johannes_V. _ Jensen/En_moderne_skabelsesberetning_-_Den_lange_Rejse (accessed: 07.03.2019).
Henriques A. Johs. V. Jensen. K0benhavn: H. Hirschprungs Forlag, 1938. Houe P. Johannes V. Jensens lange rejse. En postmoderne myte. K0benhavn: Museum Tusculanum, 1996. Jamme T. Aufgeklärte Mythologie. Thomas Mann und der Mythos. Mythos und Kulturtransfer. Neue Figurationen in Literatur, Kunst und modernen Medien. Hrsg. B. Krüger, H. Ch. Stillmark. Bielefeld: transcript, 2013. Jensen J. V. Aarbog 1916. K0benhavn: Gyldendal, 1916. Jensen J. V. Mstetik og Udvikling. K0benhavn: Gyldendal, 1923II. Jensen J. V. Brœen [Glacier]. K0benhavn: Gyldendal, 1911. Jensen J. V. Christofer Columbus. K0benhavn: Gyldendal, 1921. Jensen J. V. Introduktion til vor Tidsalder. K0benhavn: Gyldendal, 1929. Jensen J. V. Norne-Gœst. K0benhavn: Gyldendal, 1923 I. Jensen J. V. Den lange Rejse I, II, K0benhavn, 1949.
Kerényi K. Mann, Thomas. Romandichtung und Mythologie. Ein Briefwechsel mit Thomas Mann. Zürich: Rhein Verlag, 1945.
Kolakowski L. Die Gegenwärtigkeit des Mythos. Translation Peter Lachmann.
München: Piper, 1973. Nedergaard L. Johannes V. Jensens. Liv og Forfatterskab. K0benhavn: C. A. Reitzel, 1993.
Nietzsche, F. Sämtliche Werke. Kritische Studienausgabe in 15Bänden. Bd. 5. München: dtv, 1999.
Nolte C. Being and Meaning in Thomas Manns Joseph Novels. London: W. S. Maney & Son, 1996.
Schi0tz-Christensen A. Om Sammenhxngen i J. V. Jensens Forfatterskab. K0ben-
havn: Borgens Forlag, 1956. Svendsen, E. Den lange Rejse. Dansk forfatterleksikon. Vcerker. K0benhavn: Rosi-nante, 2001.
Thyring Andersen A. 0jeblikkets gentagelse: evighed som skrift. Dialektik og modernitet i Johannes V. Jensens myter. Et Spring ind i et Billede. Johannes V. Jensens mytedigtning. Eds A. J0rgensen, A. Th. Andersen. Odense: Odense Universitetsforlag, 2000. S. 119-139. Wellek R., Waren A. Theory of Literature. Harmondsworth: Penguin, 1963.
Helena Brezinova
Charles University, Czech Republic
DEN LANGE REJSE — JOHANNES V. JENSEN AND THE MYTH OF MODERNITY*
For citation: Brezinova H. Den lange rejse — Johannes V. Jensen and the myth of modernity. Scandinavian Philology, 2019, vol. 17, issue 1, pp. 97-113. https://doi.org/10.21638/11701/spbu21.2019.106
Johannes V. Jensen (1873-1950) wrote a six-novel series on evolution he later entitled Den lange Rejse (The Long Journey, 1908-1923). Scholars have usually classified The Long Journey as mythic because of those passages in the series that share common features with the specific Jensen's short prose genre that went down in the history of Danish literature as myte (myth). This genre, i.e. Jensen's myte, is closely related to the lyric mode; thus, scholars have considered mainly the lyric passages of The Long Journey mythic. I propose to read The Long Journey as a myth because of its plot; in other words, because of its epic. In the series, Jensen intentionally alluded to the legitimizing function of myth. Therefore, I use the theory of myth suggested by Manfred Frank and Leszek Kolakowski and in doing so I focus on the pragmatic function of myth in society. Hence, the series can be perceived as one among many re-mythologizing efforts in the 20th century. On that account, I juxtapose The Long Journey with Thomas Mann's (1875-1955) view of the employment of myth by the Nazis, which he fiercely opposed to in his tetralogy Joseph und seine Brüder (Joseph and His Brothers, 1926-1943). It becomes apparent that Mann's approach to myth had clear affinities with that of Jensen
* The work was supported by the European Regional Development Fund-Project "Creativity and Adaptability as Conditions of the Success of Europe in an Interrelated World" (No. CZ.02.1.01/0.0/0.0/16_019/0000734).
since both authors tried to assail the ruling paradigm. At the same time, the potential danger of recycling myths in order to fight myths becomes obvious — especially concerning Jensen's adoration of the Nordic race in the two first novels of the series.
Keywords: Johannes V. Jensen, Den lange Rejse, The Long Journey, myth, Thomas Mann, Manfred Frank, Lezsek Kolakowski, Nazi-mythology.
Helena Brezinova
Assistant professor,
Charles University,
nam. Jana Palacha 2,
11638 Prague, Czech Republic
E-mail: helena.brezinova@ff. cuni.cz
Received: March 9, 2019 Accepted: April 18, 2019
